lørdag den 9. september 2017

Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering 19.9.17

Opdatering 19.9.17: Langsigtet deponering af atomaffald kræver mere tid

Regeringen foreslår, at det radioaktive affald på Dansk Dekommissionering fortsat oplagres på Risø i op til yderligere 30 - 50 år. I oplagringsperioden vil der fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald.

Regeringen har taget stilling i sagen og har i dag informeret uddannelses- og forskningsordførerne for de politiske partier om, hvilket løsningsforslag regeringen ønsker at føre politiske forhandlinger om. I kan læse mere om dette på http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser og http://ufm.dk/aktuelt/nyheder.



...............

I opdateringen om atomaffaldssagen 6.6.17 skrev jeg, at den Tværministerielle Arbejdsgruppes rapport venter på at blive behandlet i regeringens koordinationsudvalg, der normalt mødes en gang ugentligt. Rapporten er ukendt for offentligheden.

If. mail til mig fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) 7.3.2017 "vil" koordinationsudvalget "fastlægge processen for den videre politiske behandling af den samlede sag og dermed inddragelsen af Folketinget."


Offentligheden venter fortsat på koordinationsudvalget, så uvisheden om hvad der skal ske med atomaffaldet spøger stadig:
  • Skal affaldet graves ned og glemmes i et slutdepot? Eller 
  • skal det på et langtidsmellemlager som i Holland?
Opdatering 10.9.17: Der arbejdes fortsat i UFM på at skrive på sagen, der skal forelægges for regeringens koordinationsudvalg, forhåbentlig i september. 


Tegning fra 70erne om diverse løsninger på affaldsproblemet
af Claus Deleuran 


Omvisning på Hollands langtidsmellemlager Covra

22.6.17 skrev jeg om COWIs Anbefalinger fra 2002, der var dukket opog at "enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt."



Efterfølgende har Dansk Dekommissionering givet journalist Torsten Raagaard adgang til COWIs Full Technical Report fra 2002, der kan downloades fra denne side.




EU-Kommissionen undersøger evt. traktatbrud


Da jeg gerne ville have Kommissionens spørgsmål på det sprog, de oprindeligt blev skrevet på, sammen med eventuel yderligere korrespondance mellem Danmark og Kommissionen, fik jeg 17.7.2017 afslag fra General Direktoratet for Energi med den begrundelse, at de ønskede dokumenter havde forbindelse til en vurdering, der på det tidspunkt foregik i Kommissionen med henblik på at undersøge, om Danmark evt. skulle have brudt Euratom-traktaten.

Kommissionen vil i så fald som det 1. skridt bede Danmark i en såkaldt åbningsskrivelse kommentere på den manglende overholdelse af direktivet 2011/70 EURATOM inden for to måneder.

Uden præcise oplysninger kan man kun gætte på, hvad Danmark evt. kunne have overtrådt i direktivet 2011/70 EURATOM

Det kunne være Artikel 10 om Gennemsigtighed, for borgerne har haft svært ved at få de nødvendige oplysninger, så de kan deltage effektivt i beslutningsprocessen. Fra offentliggørelse af slutdepotplanen 4.5.2011 til april 2016 var borgerinddragelse helt fraværende. I april 2016 blev der oprettet et kontaktforum, hvor der foregår dialog. De to sidste møder i kontaktforum har været aflyst. Det næste møde er torsdag den 12.10.2017.



Artikel 10 om Gennemsigtighed i direktivet 2011/70 EURATOM 

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­ dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser. 



Omdefineringen/nedklassificeringen af 233 kg særligt affald, brugt brændsel der er lavet forsøg på med meget høj udbrænding.

Traktatsbrud-undersøgelsen drejer sig næppe om den kritisable omdefinering/nedklassificering af de 233 højaktivt brugt brændsel, særligt affald, til langlivet mellemaktivt affald, for af et svar fra Kommissionen til mig af 4.8.17 fremgår det, at Kommissionen ikke er blevet informeret om omdefineringen af de 233 kg særligt affald!

Jeg afventer svar fra SIS.dk, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen.

Opdatering 19.9.17: 

Et svar fra SIS til mig 18.9.17 kan ses nedenfor. Bemærk at der er ikke svares på mit spørgsmål om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret EU-Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen af de 233 kg særligt affald, højaktivt affald til langlivet mellemaktivt affald (1).

Skrevet af Anne Albinus

1. Svar fra SIS.dk Kære Anne Albinus,

Tak for din mail om orientering af kommissionen om klassifikation af de 233 kg brugte brændsel i det danske inventorie af radioaktivt affald.

I Danmarks første rapport til Kommissionen om implementering af Rådets Direktiv 2011770/EURATOM (affaldsdirektivet) beskrives på side 10 det brugte brændsel med henvisning til indholdet af radioaktive stoffer samt varmeudviklingen i affaldet. Det er disse overordnede karakteristika der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Det brugte brændsel er beskrevet på samme måde i rapporter til fx IAEA under den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen / Joint Convention), og fremgår også som brugt brændsel i kommissionens 7. situations rapport fra 2011 (http://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/seventh_situation_report_corr_version_without_cover_page.pdf).

Det er i kommissionens guidelines om rapportering i medfør af affaldsdirektivet foreslået, at nationale klassifikationssystemer ”oversættes” til en fælles referenceramme, her IAEAs klassifikationssystem (GSG-1). Betegnelsen ”ILW” udtrykker, at det brugte brændsel på baggrund af aktivitetsindhold og varmeudvikling i IAEAs klassifikationssystem passer ind under betegnelsen mellemaktivt affald.

Det er dog, som nævnt ovenfor og i tidligere korrespondance, ikke denne betegnelse der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.


Venlig hilsen

(...)

Citat slut





Prindsessen paa Slutdepotet

Der var engang en Forskningsminister, han ville have sig et Slutdepot, men det skulle være et rigtigt Slutdepot, til både lav,- mellem og højaktivt omdefineret Affald, Kvanefjeldsmalm, giftigt Affald som Bly, Cadmium, Beryllium, alle Rapporter fra COWI og DD, hvide Kitler og lyseblaa Overtræksfutteraler.

Saa reiste han hele Landet rundt for at finde et dejligt Sted til sit Slutdepot, men allevegne var der Noget i Veien, Steder var der nok af, men om det var rigtige Steder, kunne han ikke altid komme efter, altid var der Noget, som ikke var saa rigtigt. Et Ladbyskib, dyrkning af økologisk Korn til Foder, en Forlystelsespark for Børn, et økologisk Mejeri, en Tunnel til Tyskland. Saa kom han da hjem igjen og var saa bedrøvet, for han ville saa gerne have et virkeligt Slutdepot.

En Aften blev det et frygteligt Veir; det lynede og tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det på Ministeriets Port, og den gamle Departementschef gik hen for at lukke op.

Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun saa ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned ad hendes Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig Prindsesse.

“Ja, det skal vi nok faa at vide!” tænkte den gamle Departementschef, men han sagde ikke noget, gik ind i Gæsterummet, tog alle Sengeklæderne af Sengen, tog tyve Matrasser, lagde Slutdepotplanen i Bunden af Sengen, og saa endnu tyve Edderduns-dyner ovenpaa Matrasserne.



Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten.

Om Morgenen spurgte Ministersekretæren, hvorledes hun havde sovet.

“O forskrækkeligt slet!” sagde Prindsessen. “Jeg har næsten ikke lukket mine Øjne den hele Nat! Gud ved, hvad der har været i Sengen? Jeg har ligget paa noget Haardt, saa jeg er gansk bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske forskrækkeligt! Det skulle vel ikke være Ministerens Slutdepotplan?”

Saa kunne alle i Ministeriet see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun gjennem de tyve Matrasser og de tyve Edderduns-Dyner havde mærket en Slutdepotplan. Saa ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prindsesse.

Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Slutdepotplanen kom på Konstkamret, hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den.

I Bryllugsgave fik Prindsen og Prindsessen et nyt Langtidsmellemlager, der straaler saa smukt, uden at nogen tager Skade. 

See, det var en rigtig Historie!

Skrevet af Anne - frit efter H.C.Andersens eventyr Prindsessen på Ærten 1835


Link

torsdag den 31. august 2017

Thule-arbejderne. Et "Svar" fra Udenrigsministeriet 20.3.2017

14.1.2005 blev der afsendt et brev fra EU-Repræsentationen i Bryssel til Udvalget for Andragender i EU-Parlamentet i en sag om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002.)

Danmarks daværende EU-ambassadør skrev bl.a.:

"Several health investigations of the Thuleworkers were performed from the mid-1980s until 1995. The investigations carried out so far have not been able to demonstrate that the Thuleworkers have suffered adverse health effect as a result of exposure to radiation or to other hazardous substances".

Men Thulearbejderne er aldrig blevet undersøgt for påvirkning af andre farlige stoffer. I Thulefølgegruppens endelige sammenfatning af den offentlige høring i 1995 i Cirkusbygningen om Thulesagens sundhedsmæssige konsekvenser, står således nederst side 4 (min fremhævning): 

"Der foreligger ikke undersøgelser som kan belyse, om Thulearbejderne eller de grønlandske fangere er påført helbredsskader som følge af eksposition for andre farlige stoffer. Følgegruppen finder ikke, at dette kan udelukkes. Følgegruppen konstaterer at dette ikke er sandsynligt, at oplysninger til belysning af dette spørgsmål kan fremskaffes."

Jeg har flere gange påpeget overfor EU-repræsentationen, at den oplysning, der står i brevet side 2, at undersøgelser af Thulearbejderne ikke har kunnet vise, at arbejderne lider af helbredsproblemer som følge af påvirkning af andre farlige stoffer, er forkert.  



Foto af slide

Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

Den 20.3.17 fik jeg så endelig svar fra udenrigsministeriet (UM) efter 21 måneders venten og flere rykkere til EU-repræsentationen i Bryssel (den seneste 26.3.2016) på min første henvendelse af 15.6.2015 

UM skrev 20.3.17 (min fremhævning):


Kære Anne Albinus,

Udenrigsministeriet har modtaget din henvendelse af 11. februar 2017, hvori du henviser til tidligere henvendelser angående indholdet af brev af 14. januar 2005 fra den danske EU-repræsentation til Udvalget for Andragender. Brevet til Udvalget for Andragender angik Thulesagen, herunder de helbredsundersøgelser som er blevet foretaget af de arbejdere, der deltog i oprydningsarbejdet efter flystyrtet i 1968.

Som svar på din henvendelse af 11. februar 2017 skal det oplyses, at Udenrigsministeriet på baggrund af de gennemførte helbredsundersøgelser af Thulearbejdere betragter sagen som lukket. Der kan herunder henvises til Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 1991, ”Undersøgelser af danske statsborgere, der opholdt sig på Thule Air Base i perioden 21/1-17/9 1968” og ”Registerundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thulearbejdere, 2005” udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse og afleveret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december 2005. 

Udenrigsministeriet har ikke yderligere bemærkninger til din henvendelse af 11. februar 2017.

Med venlig hilsen,

(...)
Kontorchef
Stabiliserings- og Sikkerhedspolitisk Kontor

Citat slut



Ikke-svaret er et udtryk for, at Danmark tilbage i 2004 offentliggjorde kravet om den såkaldte Greenland Omission (forbehold) (bilag 1), at EURATOM-Traktaten ikke gælder i Grønland. 





Et Notat fra Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet forklarer baggrunden (1 bilag 2)

Udvalget for Andragender fastholdt sin undersøgelse, skrev journalist Torsten Raagaard i Sermitsiaq 25.11.05 (1 bilag 3).

I sin begrundelse fra april 2007 fremhæver Udvalget for Andragender i       Baggrund for andragendet fra J. Carswell (andragende 720/2002):

Hovedanbringendet i andragendet er, at den danske regering ikke har overholdt bestemmelserne i direktiv 96/29/Euratom af 13. maj om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT 1996 L 159, s. 1, i det følgende benævnt direktivet).


Europa-Parlamentet

(...)

6.   bemærker, at artikel 2, stk. 3), i direktiv 96/29/Euratom, finder anvendelse på vedvarende eksponering, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation;

7.   opfordrer Kongeriget Danmark til i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder og i overensstemmelse med direktivets artikel 38 at "gennemføre foranstaltninger til overvågning og indgriben" i forbindelse med de fortsatte eftervirkninger af flystyrtet i Thule og i henhold til direktivets artikel 53 sørge for "ordningen for overvågning af bestrålingen" og iværksætte "enhver passende intervention under hensyn til den konkrete situation";


og Parlamentet 


10. tvivler på, at Kongeriget Danmark har overholdt alle sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/29/Euratom fuldt ud i forbindelse med flystyrtet i Thule og eftervirkningerne efter dette;

Rapporten fra Udvalget for Andragender blev vedtaget med stemmetallet 544 for og 29 imod. Artikel i Grønlandsposten AG 15.05.07 (bilag 5).

Danmark har aldrig fulgt afgørelsen fra Europa-Parlamentet. 

Udenrigsministeriet skrev til mig 20.3.2017, at på baggrund af de gennemførte helbredsundersøgelser af Thulearbejdere betragter udenrigsministeriet sagen som lukket.

Hvordan kan man lukke en sag, hvis man ikke har gennemført relevante helbredsundersøgelser i forhold til en nuklear ulykke?

Jeg har tidligere skrevet om Thulearbejderne her, her og her .


Skrevet af Anne Albinus



Henvisninger



  1. Bilag til dette blogindlæg Bilag 1,2,3,4 og 5
  2. Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) (2006/2012 (INI))
  3. Indlæg af Jeff Carswell Stop den videnskabelige Myte om Thulearbejderne 14.7.2015. Læserbrev afvist af Politiken.
  4. Atomaffald og fremtidige Ulykker - i Lyset af Thulesagen 19.7.2015
  5. Thulesagen - De svarer ikke! 24.4.2016
  6. Hjemmeside Thuleulykken og Thulesagen









Thuleulykken 21. januar 1968. Radioaktive og giftige Stoffer.

Den 21. januar 1968 styrtede et B 52-fly ud for Thulebasen i Bylot Sund i det nordvestlige Grønland. Der var fire brintbomber om bord. Radioaktive og giftige stoffer blev spredt.



Den 31.5.2006 kom en rapport (1) fra forskningscenter Risø, der dokumenterede, at "amerikanerne i 1968 efterlod langt mere plutonium ved Thule, end forskerne hidtil har vurderet." 

Forureningen er over baggrundsniveau, og koncentrationen af plutonium på bunden af Bylot Sund er generelt høj. Indholdet af plutonium i hav, havplanter og dyr er dog lavt, men klart over baggrundsniveau, skriver forskerne Sven Poul Nielsen og Per Roos, begge DTU Nutech.

De konkluderer: »Plutoniumforureningen på jordoverfladen ved Narsaarsuk kan udgøre en mindre risiko for mennesker, som besøger området, hvis radioaktive partikler igen bliver luftbårne, så de kan blive indåndet.«

Forskerne giver tre anbefalinger til at følge op på rapporten: 
  1. Udbredelsen af forureningen ved Narsaarsuk bør systematisk kortlægges, 
  2. der bør laves målinger af det mulige indhold af radioaktive partikler i luften på stedet, for at »vurdere den mulige risiko for mennesker af at indånde luftbårne radioaktive partikler«. 
  3. Endelig bør undersøgelserne af havmiljøet ved Thule fortsætte »af videnskabelige grunde og for at dokumentere den radioaktive forurening af området«, lyder anbefalingen.
Ingeniør John Large er uafhængig britisk ekspert i radioaktivitet. Han var blandt andet leder af det hold forskere, der vurderede risikoen for radioaktiv forurening, efter den russiske ubåd Kursk forulykkede i Barentshavet i august 2000. Large er overordnet er enig i Thule-2003 rapportens anbefalinger. Men der er for få anbefalinger, sagde han, da AG viste ham rapporten fra Risø. (2) "Der kunne sagtens være flere, som var tidsmæssigt mere specifikke og sat i forhold til den oprindelige begivenhed, siger John Large med henvisning til, at den aktuelle rapport ikke inddrager risikoen for radioaktiv stråling i området, da det amerikanske bombefly styrtede i januarmørket ved basen for snart 40 år siden. Og John Large sår tvivl om Risø-forskernes bedømmelse af risikoen ved det plutonium, som fortsat befinder sig i havet ud for Thulebasen." 

"- Jeg er uenig i den endelige konklusion om, at plutonium-indholdet på bunden af havet ikke udgør en risiko for mennesker." 

I 2011 udkom en Risø-rapport med resultater vedr. forurening af landjorden og Investigation into Terrestrial Radioactive Contamination at Thule and Assessment of Radiation Doses. I 2010 udkom Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq og i 2011 Den individuelle helbredsundersøgelse af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011.

Thulearbejderne er aldrig blevet fulgt helbredsmæssigt

Selv om radioaktive og andre giftige stoffer blev spredt ved ulykken 21.1.1968, er de ca. 1200 danske arbejdere, der deltog i oprydningen - uden beskyttesesudstyr og uden at vide at det var en nuklear ulykke - aldrig blevet grundigt og regelmæssigt helbredsundersøgt. If. et Euratom direktiv 96/29 skal arbejdere i lignende situationer følges regelmæssigt mht. helbred, men den danske stat smøg sig udenom.



Foto af slide

Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

De danske myndighederne har afvist, at arbejderne har været udsat for radioaktiv stråling. Og arbejderne er heller ikke blevet undersøgt for andre farlige stoffer, da myndighederne hævdede, de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede i bomberne.

Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. 

For at forstå Thulearbejdernes tragiske skæbne, kan man forestille sig, at 1200 arbejdere ryddede op efter en atomulykke på Sjælland. Arbejderne ved ikke, de rydder op efter en atomulykke, og de er ikke iført beskyttelsesdragter. 
Bagefter kan de ikke bliver undersøgt og fulgt helbredsmæssigt. Der laves kun statistiske undersøgelser, der viser, at deres sygdomme, kræft og hudlidelser må  skyldes deres levevis.

Dette skete med 1200 danske Thulearbejdere, der ryddede op efter 
bombeflystyrtet ved Thule 21. januar 1968.

Jeg har tidligere skrevet om den danske myndighedskultur. En usund kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.


Skrevet af Anne Albinus

onsdag den 21. juni 2017

Atomaffald: COWIs Anbefalinger fra 2002 er dukket op!


I januar 2002 udkom en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af IT- og Forskningsministeriet :
Juni samme år udkom



COWIs vurdering har været godt gemt af vejen for offentligheden, men i eftermiddag dukkede den op ad kringlede veje. 

Er årsagen til, at myndighederne siden 2002 har undladt at nævne COWIs vurdering eller linke til den på Dansk Dekommissionering.dk og UFM.dk,  at COWIS anbefalinger har været ubekvemme at følge?

De ansvarlige myndigheder må give en forklaring på, at dette væsentlige dokument i 15 år har været utilgængeligt for de borgere, rapporten anbefaler bliver inddraget.


Her er nogle uddrag fra COWIs vurdering 2002


Politik for affaldshåndtering



Her står:


  • de danske affaldstyper er varierede. De spænder fra højaktivt affald fra nukleart brændsel og brugte forseglede kilder til tungt vand (red. det meste af det tunge vand er afhændet siden 2002), uranmalm og "tailings" og mere rutinepræget lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald.



- Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed/SIS  benægter som bekendt i dag, at det nukleare brændsel (de 233 kg særligt affald) er højaktivt. De argumenterer for, at det er langlivet mellemaktivt. Man kunne evt. få den mistanke, at omdefineringen skyldes et ønske om et billigere depotkoncept.

  • at den endelige løsning er lig med et dybt geologisk slutdepot
- dyb geologisk deponering er først kommet ind i billedet for nylig i kontaktforum.

Klassificeringssystem for og fortegnelse over  radioaktivt affald

Her står:
  • "at et nationalt register for radioaktivt affald bør etableres. Dette ville registrere detaljer vedrørende den fysiske og kemiske sammensætning, dets lokalisering og nuværende konditionering eller pakning."
- Det er ikke sket.Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henvises til SSM's anbefaling:

    The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


     Hovedkonklusioner

Enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt.

Her står bl.a.:


  • "Et slutdepot for visse kategorier kan vise sig at være den bedste løsning, men dette skal verificeres gennem en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde."


- Men der er ikke lavet "en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde." (Se dog pkt 1 i henvisninger)


  • "Synspunkter og input fra alle interessenter (Regeringen, Risø/DD, myndighederne, lokalsamfundene, miljøgrupper osv.) bør inddrages i analysen af mulige løsninger."


- Alt for sent - først i 2016 blev der etableret et kontaktforum.

Anbefalinger på relativt kort sigt (måneder)




Her står:

  • "Politikken (..) og bør behandle beslutningsprocessen for denne, for eksempel medinddragelse af interessentgrupper."

- Der skulle som sagt gå 14 år, inden interessentgrupper blev inddraget i kontaktforum, der snarere er dialog end egentlig borgerinddragelse.

  • "Strategien bør identificere de mulige løsninger for langsigtet håndtering af radioaktivt affald og vurdere disse på en struktureret og transparent måde. Nøgleområder, som skal vurderes i forbindelse med en dansk politik for affaldshåndtering er hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier, eller om man skal udvikle forskellige løsninger samt koncept for genindvinding og tidsforløb for implementering. Foretrukken løsning for hver affaldstype bør identificeres."


-  Intet er sket af det der nævnes i dette afsnit:
  1. der er fortsat ingen plan for 233 kg særligt affald, tailings og uranmalm og NORM affald
  2. der er ikke identificeret nogen foretrukken løsning for hver affaldstype
  3. der er ikke vurderet, hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alt affaldet, eller man skal udvikle forskellige løsninger
  4. der er ikke opstillet generiske akceptkriterier.
Anbefalinger på længere sigt (år)

Her står:

  • COWI foreslår en rådgivende komité for håndtering af radioaktivt affald som rådgiver for regeringen.

- Der har været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har været tovholder på sagen, men den holdt en længere pause, da sagen blev overført fra SUM til UFM. I den tværministerielle arbejdsgruppe sidder repræsentanter fra de implicerede myndigheder og ingen uvildige rådgivere.

  • Sagen om et slutdepot for det danske radioaktive affald er så inkompetent håndteret, at man må spørge sig selv, om det virkelig er Danmark anno 2017, vi befinder os i? 

  • At regeringer og myndigheder kan foretrække en teknisk-fagligt uforsvarlig plan for at isolere radioaktivt affald og andre giftige stoffer fra mennesker og miljø er helt uforståelig.

  • Ligesom det er uforståeligt og bekymrende, at diverse regeringer har ladet mennesker i 6 udpegede områder leve i uvished nu på 6. år. 



Borgermøde Kerteminde 15.6.2011 på initiativ af Kerteminde Kommune 

Nøglebeslutningen der udeblev


Det er stadig uafklaret om 

1. man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier (et dybt geologisk slutdepot) eller
2. man skal udvikle forskellige løsninger svarende til de potentielle risici forbundet med hver affaldskategori.

De ansvarlige myndigheder har ladet tiden gå. Formodentlig i håb om at borgergrupperne mfl. blev kørt trætte, hvorefter man kunne grave et hul (i utilstrækkelig dybde) et sted i udkantsdanmark, køre de 250 lastbiler med anhænger dertil og hælde deres indhold i hullet. 

Sådan gik det ikke. 

Man spørger sig selv, hvem der står bag.