onsdag den 30. november 2016

Breaking News: Thorium er ikke Grundlaget for den nye Regering

I regeringsgrundlaget hedder det på side 76:

”Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier”.


Som støtte til a-kraft er denne sætning forbeholden, for nu at sige det mildt.

Man har ikke engang undersøgt, om der er barrierer for forskning i, hvordan man bruger Thorium som brændstof i stedet for Uran i en reaktor. Man nøjes med at insinuere, at sådanne barrierer findes, og overlader det til læseren at gætte, hvem der har indført dem.

Denne sætning i regeringsgrundlaget skal derfor ikke opfattes som en forsknings- eller energipolitisk markering, men bare som et forsøg på at signalere, at man i regeringspartierne ser fremad, hvor andre hænger fast i vanetænkning og fordomme.

Og regeringsgrundlaget i øvrigt lover intet om indførelse af a-kraft. Erfarne politikere ved naturligvis, at de skal undgå denne politiske Bermuda-trekant.

Den citerede sætning viser derfor intet af betydning, når det drejer sig om trekløver-regeringens hensigter.

Men den viser noget andet. Noget, som ikke kun har at gøre med den ny-tiltrådte regering, men som angår alle de regeringer, der har siddet i de sidste mange år.

Den viser, at politikerne bliver ualmindeligt dårligt rådgivet om dette emne, og at de er blevet det i så lang tid, at alle efterhånden har affundet sig med, at det ikke kan være anderledes.

Ingen rådgivere har hjulpet deres ministre til at se kompleksiteten af de problemer, der er forbundet med a-kraften i alle dens aspekter: Udvinding af Uran og Thorium, sikker drift af a-kraftanlæg, dekommissionering af udtjente reaktorer, forsvarlig opbevaring af radioaktivt affald af enhver art osv. osv.

Men mange rådgivere har – villigt bistået af folk fra den lidt for kreative klasse – produceret imponerende mængder af prosa og dyre radio- og TV-programmer, hvor der reklameres med alt fra sikker slutdeponering af radioaktivt affald til CO2-fri a-kraft. De nye ministre var dårligt nok kommet ud af porten på Amalienborg, før P1 var på pletten med en udsendelse om dette emne, der i sin en-øjethed var helt, som den slags udsendelser plejer at være.

Enhver burde kunne se, at der må være forskel på forhåbningerne til en fremtidig teknologi og realiteterne i en eksisterende. Men de fleste af os vil hellere drømme om en problemløs fremtid end plages med trælse (men desværre reelle) problemer som miljø-ødelæggelse, global opvarmning og radioaktivt affald.

I offentligheden bliver der derfor taget godt imod den slags ævl, fordi det fritager modtagerne fra at sætte sig ind i emnet og tænke selv.

Problemet bunder i, at den teknisk-naturvidenskabelige tankegang er helt underlagt den politiske, når dette emne (og andre lignende, jf. MRSA-skandalen) behandles i centraladministrationen. I disse kredse er der et ukendskab, ja næsten en blindhed, overfor hele den verden, som ingeniør-, sundheds- og naturvidenskaberne udgør. Det sætter sine spor i de beslutninger, der bliver truffet.

Når den nye regering vil fjerne barriererne for forskning i thorium-baserede teknologier, er det derfor ikke et signal om, at man vil gå nye veje.

Det er et signal om, at man vil fortsætte ad den eneste vej, man kender. Overfladiskhedens, de flotte formuleringers og de delvise sandheders vej. Ordene er måske nye, men rådvildheden er den samme.

Den vej fører ikke til et friere, rigere eller mere trygt Danmark.

Jens Bjørneboe, (ikke helt) forhenværende kommentator

Link

  • Atomkraft i regeringsgrundlaget 
    Efter årtier på den politiske sorte liste er A-KRAFT-teknologien nu tilbage i regeringsgrundlaget for den nye VLAK regering. Tilbage i 1985 besluttede Folketinget ellers, at atomkraft helt skulle undgås af Danmarks energiplanlægning. Ned med akraft - op med vindmøller. Men en lidt ensom sætning har sneget sig ind i regeringsgrundlaget for den nye regering. I afsnittet om Grøn Omstilling nederst på side 76 i dokumentet står der: "Thoriumbaserede teknologier: Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier." En af de forskere der glæder sig over den her nye åbning for a-kraftforskning i Danmark er kernefysiker og direktør Troels Schønfeldt fra reaktorteknologifirmaet SEABORG, der som de første i verden har opfundet en helt ny måde at lave atomenergi på. Vi fangede ham tidligere på dagen for at få en forklaring på hvad de gør. Medvirkende: Troels Schønfeldt; kernefysiker og direktør fra reaktorteknologifirmaet SEABORG Kirsten Hjerrild Nielsen; Nuklear Ekspert og sektionschef Dansk Dekommisionering

Atomaffaldet: Slutdepotplanen der gik i Hundene





















- I Kælderen du ved i Børsgade 4 ligger Slutdepotplanen på Hylde i Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens Mellemlagerplanen er oppe hos Ministeren for at blive vendt og drejet yderligere. 

- Det er løjerligt, at Slutdepotplanen nu ligger i den Bygning, der tidligere husede Miljøministeriet. Her burde retteligen det radioaktive Affald høre til her, sagde Venstres ordfører i 2009, dengang Slutdepotplanen hørte under Sundhedsministeriet: "Jeg hørte også ministeren hviske lidt dernede om, at i bund og grund hører det her til i Miljøministeriets regi - og det er jeg ganske enig med ministeren i - og ikke i Sundhedsministeriets regi, for slutdepoterne skal tage noget fra Risø, og det har jo ikke meget at gøre med det arbejde, der foregår på sundhedsområdet. Der kommer lidt fra vores hospitaler osv., kontaminerede handsker og alt muligt andet, men det er jo peanuts i den her sammenhæng, og derfor hører det til et andet sted."

Ingen vil have
 Møgsagen om det radioaktive Affald, så nu ligger Slutdepotplane
n i UFM's kolde og klamme Kælder. 

En Møgsag! Slutdepotplanen skammer sig over, at ingen vil røre ved den. Somme tider er den blevet stillet om bag en Dør og glemt. Nu er den så lagt på Hylde i Kælderen. Den fryser, er ensom og savner at skændes med Mellemlagerplanen, hvem den betragter som sin Familie.

Jalousien klemmer hver fiber i dens Blade. Den vil også gerne vendes og drejes og beses fra alle Kanter med Bomuldshandsker på en bordeaux-farvet Fløjspude med Kvaster og blive dialogeret om i Kontaktforum i Bredgade. Den bryder sig ikke om at være så billig som overhovedet mulig, en tarvelig Slutdepotplan, der altid bliver kritiseret og aldrig er god nok. Den mindes med Væmmelse Damgaard Larsens (V) ord i 2002:

"Med hensyn til eventuelt at flytte affaldet til et andet sted er det også fuldstændig rigtigt, at der er problemstillinger og omkostninger forbundet med det. Men det er bl.a. det, den anden del af beslutningsgrundlaget skal tage stilling til: hvordan kan det klares på den mest hensigtsmæssige måde, og hvordan kan vi skabe et økonomisk grundlag, der gør, at det kan gøres så billigt som overhovedet muligt?"

Slutdepotplanen har tit Bladpine på grund af Urantailings, der skvulper rundt på dens Sider og det særlige Affald, der svier og brænder gennem alle Bladene. Ingen tager Notits af dens Smerter. 

Slutdepotplanen har dog hørt nogen tale om den, når de sidder på Bænken og ryger udenfor Kældervinduet, der altid står åbent. "Åh den dumme Møgsag" sukker ChefkonsulentenAltidVenligMedMangeOrd. "De spørger og spørger, og jeg svarer og svarer". - "De? Hvem de? Nå dem de. Du Mener Borgergrupperne og min Penneveninde, Chefredaktricen på Atom Posten? Du bør svare dem mere udenom", siger den tidligere ansvarlige Kontorchef fra Sundhedsministeriet, der nu er på Pension og savner den daglige Rutine med at svare Borgerne udenom på Spørgsmål om Slutdepotplanen og derfor lufter sin lysebrune Moppe der, hvor Slutdepotplanen ligger. En Slutdepotplan som han som engang mangeårig Formand for den tidligere Tværministerielle Arbejdsgruppe stolt har noget af Æren for. "Du må godt låne min Mørkelygte, så du kan have en i hver Hånd".

Slutdepotplanen har set mange Ministre passere - 10 ialt: Birte Weiss, Helge Sander, Jakob Axel Nielsen. Bertel Haarder, Astrid Krag, Nick Hækkerup, Sophie Løhde, Esben Lunde Larsen, Ulla Tørnæs og nu Søren Pind. 

Slutdepotplanen er faktisk lettet over, at Søren Pind nu er ansvarlig minister. Selvom den godt kunne lide Minister nr. 9 Ulla Tørnæs.  Pind ved, hvad Forurening betyder for Miljø og Mennesker. Den er bange for, at Affaldet vil blive lagt ved Østermarie tæt på JOBO-Land. Den nye Minister stammer fra Bornholm, og han må kende til Sprækkerne i Granitten. Han vil synes, det er tarveligt at sende Atomaffald til den dejlige Ø, når man nu skriver i Forstudiet fra 2011, at det vil sive ind og ud, hvilket betyder sive ud i Bølshavn. Slutdepotplanen drømmer om, at den nye Minister kommer forbi for at bladre i den og synge, så den glemmer Bladpinen og bliver lullet i Søvn. Åh, at høre hans dejlige Stemme:

Som dybest brønd gir altid klarest vand,
og lifligst drik fra dunkle væld udrinder,
så styrkes slægtens arv hos barn og mand
ved folkets arv af dybe, stærke minder.

(...)
Du pusling-land, som hygger dig i smug,
mens hele verden brænder om din vugge,

mod dig vort håb og mandomsdrømmen går,
når landsbyklokken signer dine strande,
når aftenrøden højt i skyen står
og sænker fredens korstegn på din pande.
Lad mig kun flagre hen som blad i høst,
når du, mit land, min stamme, frit må leve,
og skønne sange på den danske røst
må frie, stærke sjæle gennembæve.

Da står en ny tids bonde på sin toft
og lytter ud mod andre lærkesange,
men himlen maler blåt sit sommerloft
og rugen gulnes tæt om vig og vange. (1)

For nylig skete der noget underligt. Slutdepotplanen skal pludselig tages frem fra Hylden og bæres hen i Bredgade den 14. december, hvor der er Møde i Kontaktforum med Gløgg og Æbleskiver. Det ved den, for en Morgen kom en Praktikant ned i Kælderen for at tage fat i dens Blade, ryste dem på Plads og sætte dem i et pænt Omslag med en fin Forside med Kornmarker, Valmuer, Solskin og Datoen 14. December 2016. Det gjorde lidt ondt, for Praktikanten havde lige været på Neglebar og fået lavet Negleekstentions.

Praktikanten kunne godt se, at Slutdepotplanen havde Bladpine og var ked af det, for nogle af Siderne var gennemblødte. Praktikanten drømte om at blive Embedsmand og holde Mørkelygten i Sager, så hun vil drage Omsorg for Slutdepotplanen. Ministeriet skal spare, og derfor skal hun præsentere den, for nu er der så mange Ministre, der skal have Løn og "Efter"Løn, og der skal være Skattelettelser, for det er synd for de Rige, og der skal stadig kastes Bomber, der koster flere hundrede Tusinde Kroner pr. Stk., og der skal bruges Penge på Forskning i Thorium reaktorer: "Unbelievable", skrev Slutdepotplanens hollandske Penneven. "That’s money down the drain. Thorium reactors are more than 50 years in ‘development’. If Th reactors were to be so simple, cheap and safe as advertised, why aren’t they applied yet all over the world?

The reason is simple: they are infeasible following from the Second Law of thermodynamics."


Slutdepotplanen får mere og mere Bladpine. Den vender og vrider sig, for nu skal GEUS hasteundersøge Danmark i cirka 500 Meters Dybde, og det synes Slutdepotplanen er underligt at gøre på fire Uger. Den har hele tiden været usikker på, om den ville blive hevet frem igen, og selv om den gerne vil kigges på og bladres i og snakkes om - forfængelig har man da Lov til at være - så ønsker den ikke blive til et billigt og farligt Slutdepot, hvor det siver ud i Bølshavn, Kerteminde Fjord, Østersøen eller Limfjorden. Det er svært nok at være en virtuel Slutdepotplan, der hele Tiden viftes med som sikker, der kun bliver til noget, hvis SIS-manden endeligt godkender den. Og hvorfor skulle han ikke godkende den, når man nu så gerne vil gøre Risø til Greenfield, så Europas største Cleantech Park kan strække sig fra Frederiksborgvej til CPH uden det beskidte Atomaffald.

- Hvordan kan GEUS nå at kombinere seimiske Data med Informationer fra Boringer, der når ned i den Dybde, man vil undersøge på 4 Uger?

- Kan det overhovedet lade sig gøre at lave et dybt geologisk Slutdepot, når Danmarks Undergrund, over geologisk Tid, ikke er har været stabil, og Undergrunden er gennemsat af mange Forkastninger jf. GEUS Rapport 2010/124.

- Hvem skal Slutdepotplanen spørge, der er uvildig? Det vildigeuvildige Ekspertpanel?

Slutdepotplanen er stiv af Skræk, for samtidig med Kontaktforums Gløgg og Æbleskiver i Bredgade holder ERDO-arbejdsgruppen møde hos Dansk Dekommissionering-ViSvarerUdenom med Smørrebrød, Øl og Vand. ERDO-Gruppen arbejder på et fælleseuropæisk dybt geologisk Slutdepot for langlivet Affald i flere hundrede Meters Dybde. Men hvilket Land vil have det? Vil Danmark?

Skal GEUS' Hasteanalyse af Danmark i ca. 500 meters Dybde bruges til at fortælle ERDO-gruppen og Folketinget i 2017, at vi kan/ikke kan lave et dybt geologisk Slutdepot? Og hvis vi evt. kan lave et dybt geologisk Slutdepot, skal det så bruges som Lokkemad, når Folketinget i 2017 skal vælge mellem Slutdepot og Mellemlager? Og når det så skal bygges om få År, er der desværre kun råd til et Slutdepot à la Alt i et Hul-Billig-Billig i 30 Meters Dybde - Elastiksikkert "fra" 300 År med Affald med aktivitet i mia. af År, fordi der skal være Sænkning af Topskatten, Biler uden Registreringsafgift og nye Kampfly, der kan bombe, så Danmark kan sprede Demokrati og Menneskerettigheder, ligesom i Libyen krigen: "I det politiske spor vil Danmark fastholde fokus på befolkningen med menneskerettighederne som det drivende motiv og være fortaler for inkluderende politiske dialogprocesser." 

- Ellers synes Venstre mfl. nu ikke så godt om Menneskerettigheder og Konventioner: "Toneangivende skikkelser så som finansminister (red. nu Forsvarsminister) Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image uadtil." 


- Næh..., og det er heller ikke muligt at ophæve Konventionerne, hvis vi stadig vil være Medlem af EU, hvor Chartret om de Grundlæggende Rettigheder er en del af Traktaten. Men det er noget, der glæder totalitære Regimer rundt i Verden, at vi i Danmark helst er fri for snærende Konventioner og helst vil have en Midtervejstilgang, så Staten kan behandle den enkelte Borger, som det passer den.

Og mht. "inkluderende politiske dialogprocesser", som vi har bombet for, så er mydighederne i Danmark heller ikke så begejstrede. Således har dialogproces været helt fraværende i Slutdepotsagen indtil for et år siden.

Slutdepotplanen har så meget Bladpine, at Bladene krymper sammen i Praktikantens  Hænder, da hun bærer den ud for at lufte den i Børsgade. Tårerne får Bogstaverne til at løbe sammen, så Tryksværten smitter af på Praktikantens fine hvide Hænder. Hun synes, Slutdepotplanen er ulækker, og da hun kommer forbi en Ministersekretær, der er på vej ud ad Døren for at ryge, stikker hun elegant og diskret Slutdepotplanen ind under Trappen. Men her er den pensionerede KontorchefOgÅrelangFormandForDenTidligere-
TværministerielleArbejdsgruppes lysebrune Moppe forsvundet ind for at tage sig en Lur. Den vågner ved lugten af den beskidte Slutdepotplan og bider i den, så den går i Stumper og Stykker, og Tryksværten driver ned ad dens små Mundvige.

Om Aftenen kommer RengøringsselskabetAlleSygeSkalOgsåBidrageiDanmark. De fejer Slutdepotsplanstykkerne op og smider dem ned i den nye Bymolok ved Siden af Rygerbænken.

Snip, Snap, Snude! så er den Slutdepotplan ude. 



Skrevet af Anne


1 Som dybest brønd gi'r altid klarest vand
Tekst: Jeppe Aakjær, 1916
Melodi: Carl Nielsen, 1919


Alle mine fortællinger og eventyr om det radioaktive affald finder du her.








mandag den 21. november 2016

Uranminer og Lokalbefolkning. Eksempel med Niger.


Opdatering 31.10.17:
Contrats miniers: le Niger reçoit moins d’argent d’Areva selon trois ONG RFI Afrique 13.4.2017






Et af verdens fattigste lande Niger leverer uran til franske atomkraftværker. Så meget at 1 ud af 3 elpærer i Frankrig lyser takket være uran fra Niger (La Croix 2.2.2015).


Men i Niger har 90 % af befolkningen ikke adgang til elektricitet. 



Greenpeace udgav i 2010 en rapport om uranudvinding i Niger "Left in Dust": 


- "In one of the poorest countries in the world, ranking last in the Human Development Index of the United Nations Development Programme (UNDP), where more than 40% of children are underweight for their age, water and access to improved water sources is scarce and almost three quarters of the population are illiterate, the French nuclear giant AREVA extracts precious—and deadly—natural resources, earning billions for its Fortune 5002 corporation, and leaving little behind but centuries of environmental pollution and health risks for the citizens of Niger."  - Her er et videoklip (6 min).

Det franske statsejede firma AREVA er hovedaktionær og operatør i lokale selskaber bl.a. Somaïr og Cominak, der udvinder uran i Niger i ørkenen i Arlit regionen. Somaïr er en open-pit mine og Cominak en underjordisk mine, verdens største underjordiske mine i 250 meters dybde med 250 km gange.




                                                 Foto: Somaïr Areva Maurice Ascani



Niger er en tidligere fransk koloni (1890-1960). I 1957 blev der fundet uran, og siden slutningen af 1960erne har der været gang i uranudvinding. Da partnerskabsaftalen mellem Niger og Frankrig skulle fornyes i 2013, lavede ngo'en OXFAM sammen med ngo'er fra Niger (bl.a. ROTAB) en kampagne, der skulle få AREVA til at overholde Nigers minelov og give afkald på skattefordele. 


Kontrakten med Areva blev fornyet i maj 2014, og royalties på mineraludvinding blev hævet fra 5,5% til 12%. Areva får i princippet ikke længere skattefordele. Men et år efter kontrakten blev indgået, var det stadig ikke lykkedes Oxfam at se den, og Martin Willaume, ansvarlig for industriudvinding i Oxfam Frankrig, siger, at med de aktuelle priser på uran vil royalties fortsat være begrænset til 5,5%. Og da Areva stadig nægter at offentliggøre visse dele af kontrakten, kan man if. Ali Idrissa, koordinator i netværket ROTAB ikke vide, om Nigers minelov bliver overholdt.


(ROTAB er forkortelse for Le Réseau des Organisations pour la Transparence et l'Analyse Budgétaire (ROTAB) « Publiez Ce Que Vous Payez » Niger (Organisationsnetværk for Transparens og Budgetanalyse "Offentliggør Det De Betaler" Niger).

Ali Idrissa, (der også er generaldirektør i den private pressegruppe RTL Niger) siger, at den moms, som Areva nægter at betale til Niger "kun" beløber sig til 10 til 15 mio. euros om året, et minimalt beløb for virksomheden, men det beløb ville være et supplement til statsbudgettet. Det beløb udgør næsten 6% af Nigers uddannelsesbudget og kunne medvirke til at sende 200.000 flere børn i skole.

Da Idrissa på en pressekonference 17.7.2014 opfordrede Frankrig til at respektere Nigers love, og han fordømte visse aspekter i det fransk-nigerske forhold som neokolonialt, blev han arresteret i sit hjem kl. 4 om morgenen sammen med flere kolleger fra ROTAB. Han blev dog løsladt kort efter. Pressekonferencen fandt sted dagen før, den franske præsident F. Hollande skulle besøge Niger.



Ansvarlig uranudvinding?


AREVA har været tilstede i Niger i mere end 40 år sammen med andre selskaber (se Wise Uraniums hjemmeside).  I denne engelsksprogede video kan man se og høre om Arevas "Ansvarlige uranudvinding", både i den underjordiske mine Cominak og i den åbne mine Somaïr. Man hører om lægehjælp til ansatte, omtanke for miljøet og lign.


Men man finder andre informationer på nettet. F.eks. på dette site i en artikel (oversat fra fransk) "Lader Areva sine arbejdere i Niger dø?"  Her ser uranudvindingen i Niger ikke så lyserød ud. Der er ingen lægehjælp for tidligere minearbejdere. Og i de årtier, der har været uranudvinding i Niger, har det nationale sundhedsvæsen kun anerkendt 7 arbejdsbetingede sygdomme.


Atomingeniør Bruno Chareyron, direktør i Criirad, et uafhængigt laboratorium der arbejder med radioaktivitet, siger, at uranminearbejdere er udsat for ydre og indre ioniserende stråling. De er udsat for strålingen i stenbruddene, i de underjordiske miner, i uranudvindingsfabrikkerne, både hjemme og i byen.



I Arlit har CRIIRAD udført omfattende tests og fundet radioaktive gasser i vand og luft og efterkommere af radon i fødevarer. 35 mio tons radioaktivt affald har hobet sig op udendørs siden minedriften i Arlit startede. Afhængig af vinden lækker radongas og dens efterkommere til miljøet. Disse stoffer har siden 1988 været klassificeret af IARC som kræftfremkaldende for mennesker, oplyser Bruno Chareyron. IARC er FNs International Agentur for Kræftforskning under WHO.

På en pressekonference i det franske Senat 12.6.2014 tog Bruno Chareyron fra Criirad og den nigerske NGO Aghirin Man afstand fra de sundheds- og miljømæssige påvirkninger fra Arevas uranminer i Niger og krævede forbedringer. Der er stadig meget at gøre både mht.  beskyttelse af mennesker og miljø mod strålingsrisici og mht. naturgenopretning, når minerne lukker.


I fire ud af fem vandprøver i Arlit regionen oversteg koncentrationen af uran WHO's anbefalede grænse. Historiske data viser en stigning i urankoncentrationen i de seneste tyve år, hvilket kan skyldes påvirkninger fra uranminen. Visse vandprøver indeholdt endog opløste radongasser, nemlig radon 222.


Greenpeace skriver side 29 i rapporten fra 2010, at den radioaktive gas radon kan bevæge sig mange kilometer før den henfalder: 

- "Even though the physical half-life of radon is relatively short (3.8 days), this radioactive gas can cover dozens or even hundreds of kilometres before it totally decays. Radon is an emitter of alpha particles, and its decay results in the creation of short half-life heavy metals (polonium-214 and polonium-218) which also emit alpha particles. Although the radioactivity of radon lasts only 38 days, the half-life of some of its decay products is longer: 138.5 days for polonium-210 and 22.3 years for lead-210. These elements will pose a radioactive risk for many years to come. Inhalation of radon gas and its decay products leads to irradiation of the respiratory passages." 


(...)



- "In the vicinity of the uranium extraction zones, significant quantities of radon are emitted into the atmosphere. This can lead to an accumulation of lead-210 and polonium-210 on soil and vegetation surfaces. This increases the risk of internal contamination of the local population via ingestion of contaminated foodstuffs. Indeed, polonium-210 and lead-210 are among the most radiotoxic of these radionuclides by ingestion. It is clear that the dispersion of radon around uranium mines leaves the inhabitants of the region exposed to serious and potentially fatal health risks."


Skyldes sygdom hos de lokale ørkensand eller uranminen?


Først årtier efter at den første mine åbnede, oprettede Areva i 1999 et miljø- og sikkerheds-udvalg, ogdag skal alle arbejdere bære handsker og masker. 

- “For one occupational disease acknowledged for a French employee of Areva in Niger, how many deceased or sick among the workers of Niger and among those living near the mines and uranium factories because of radioactivity – made invisible by the choices of labor organization?”, asks Philippe Billard from Santé sous-traitance Nucléaire-Chimie, an organization dedicated to occupational health and safety in the nuclear and chemical industries. 

Greenpeace fremhævede i rapporten (Left in Dust 2010) den udbredte radioaktive forurening af luft, vand og grundvand i Arlit, ligesom befolkningens manglende bevidsthed om problemerne:  “The mortality rate due to respiratory diseases (16%) is two times higher than the national average (8.5%)”. 


Areva svarede med at udgive sin egen rapport: Areva and Niger, a sustainable partnership hvor de skriver, at “Greenpeace’s communication relies mainly on public fears and disinformation” og at de allergiske lidelser skyldes virkningen af sand i øjne og lunger og ikke uranudvindigen: “the aggressive effects of sand on the eyes and lungs, not, as Greenpeace implies, to the mining operations”!

Areva: dømt for grov uagtsomhed i 2012


Retten i Melun i Frankrig dømte i 2012 Areva for meddelagtighed i en tidligere uranminearbejders død. Serge Venel døde 59 år gammel i juli 2009 af lungekræft. Han havde arbejdet fra 1978 til 1985 i den underjordiske Cominak-mine. Lungespecialisten havde nogle måneder inden Serge Venels død sagt, at lungekræften skyldtes "indånding af uranstøv", forklarede Venels datter under retssagen.

Men giganten Areva appellerede dommen og vandt den if. AFP i 2013. Appeldomstolen vurderede, at Areva ikke kunne holdes ansvarlig som arbejdsgiver, men at det var det nigerske selskab Cominak, der driver minen, og som den ansatte havde skrevet kontrakt med, skrev AFP, der havde set retsdokumenterne. 
Cominak kan ikke anses juridisk som en filial af Areva, da Areva kun har 34% af aktierne. Da AFP interviewede Venels datter, sagde hun, at appeldomstolens afgørelse ikke kom bag på hende. Areva er en uangribelig gruppe. 



Verdens næststørste uranmine: Imouraren i Niger sat på stand by


Niger er pt. verdens 4. største producent af uran og bliver den anden største, når/hvis byggepladsen i Imouraren starter igen. Areva har udskudt at starte produktionen i Imouraren på grund af dyk i uranpriser efter Fukushima-ulykken og nedlukningen af Japans 43 atomkraftværker (Business Insider  24.10.2015). Urankursen er dykket fra 135 dollars for nogle år siden til 40 dollars i dag (RFI Afrique). Imouraren-minen kan blive den største åbne mine i Afrika og verdens næststørste uranmine. Der forventes produktion i 35 år: 5000 tons om året. Dvs. en fordobling af Nigers nuværende produktion.

I 2015 blev det besluttet at stoppe alt arbejde i Imouraren-minen fra slutningen af august 2015, bl.a. som følge af katastrofale tab i Areva på næsten 5 mia. euros i 2014. 180 ud af 225 arbejdere blev afskediget på den enorme byggeplads Imouraren. De tilbageblevne skal sørge for overvågning og vedligeholdelse af byggepladsen. 



Byggepladsen skulle have været aktiv igen efter 2017, så uranudvinding kunne starte fra 2020. Men de nuværende priser på uran gør det ikke profitabelt at udnytte ressourcerne i Imouraren, så Nigers og Arevas beslutning om at starte Imouraren-minen vil afhænge af markedsændringer.  If. denne artikel på Africa Intelligence fra februar i år forsøger Areva at sælge tilladelsen til uranudvinding i Imouraren.
side 7: Regarding security of supply, since the 1990's EU dependency on imported uranium has remained constant. Taking all fuel loaded into EU reactors in 2014, including natural uranium feed, reprocessed uranium and MOX fuel (mixture of uranium and plutonium oxides), the requirements amounted to 17 094 tU. 

15. Why Areva is pulling back Africa Intelligence12.5.2015

lørdag den 19. november 2016

Kuannersuanni Juulli. Jul i Kvanefjeldet

- Har du nogensinde været i Kvanefjeldet?

- Jeg har ikke været der, siden den unge Geolog var der. Han sidder nu i sit Domicil på Østerbro i København som Direktør i "Mineselskabet Grønland Til Danmarks Tarv". Tæt på Magtens Cirkler. Han drømmer om at blive så rig, at han kan brolægge Gaden med Guld.

- Nu skal du med på Besøg i Kvanefjeldet. Åbn' den gamle Låge til Bjerget!




Ukiumi unnuami issitorsuaq qilammi arsarneqartoq


I Kvanefjeldet bor de små Dværge, ved du jo, og de vil også holde Jul. Der findes ikke et Hus i Grønland, der ikke fejrer Jul.

Men den gamle Dværg er bekymret, for Økonomien er dårlig. Han grubler og grubler, men så kommer Ideen til ham, og en kold Vinternat, mens Nordlysene flammer, kalder han alle sammen i Kvanefjeldet og siger:

- "Jeg vil bortgifte min kære Datter Uramine, og derfor har jeg inviteret Troldgubben fra Kinas land og hans to Sønner til et mægtigt julegilde. Jeg slår to fluer med et Smæk!"

"- Uh, uh, uh" råber de små Dværge, der har været med i et EU-projekt: "Vi må ikke blive gift med Kinas Land. Vi skal være uafhængige. Er det en god idé at lade Kineserne komme ind i vores familie?"

- "Jamen Børnlille," siger den gamle Dværg, "der er ingen der vil hjælpe os udover Kinas Land. Uramine vil blive lykkelig, og vi skal ikke mere føle os forpligtede til at sende en Juletak til de danske Skatteydere, der forsørger os. Danmark skal bruge deres penge selv på Melodi Grand Prix, SKAT, nye Kampfly, Krige, Bomber og Skattelettelser til de Rigeste. Fru Jensen i Gentofte skal ikke betale til Grønland. Danmark har ganske vist tjent på os, på KGH og på Kryolitminen, men det har de glemt, det må vi forstå." 





- "Hvem skal inviteres?"
spørger den gamle Dværgs Kone, der straks bliver træt og tænker på alle de sjældne Jordarters Metaller i Kvanefjeldet, der skal pudses og alle de Yellowcakes, der skal bages.

- “Ja, til det store Bal kan alverden komme, selv Mennesker" siger den gamle Dværg, "når de bare kan tale i søvne eller gøre sådan en lille Smule af hvad der falder i vor Art. Men til det første Gilde skal der være strengt Udvalg, vi vil kun have de Allerfornemste".


Den gamle Dværgs kone lukker ikke et Øje hele Natten. Hun vil ikke af med Uramine og alle de sjældne Jordarters Metaller, der pryder Væggene i Kvanefjeldet. Hun tænker på, når de Allerfornemste kommer til det første Gilde, Naalakkersuisut, Inatsisartut, Jørgen Jensen, SIK, Direktøren for Mineselskabet Grønland til Danmarks Tarv, Overogundergeologen-uranmineeksperten, de uvildige rådgivereksperter fra GEUS, DCE og AAU. Hun tænker på, hvor forelsket Uramine blev, da hun så den unge Geolog for første Gang. Men han havde jo aflagt Løfte til den lille Mand med Tophuen om at give afkald på Kærlighed til fordel for Rigdom. Og det var sandeligen lykkedes! Hillemænd! Geologen er nu Kammerherre og har fået Elefantordenen. Han holder fester i sin Privatbolig, hvor han sørger for at samle alle indflydelsesrige Danskere, så de kan trække i Snorene i Gardinerne.

Den gamle Dværgs Kone falder endelig i søvn til den gamle Dværgs Snorken.


Næste morgen vågner hun, og det første hun ser, er Kamikkerne. De magiske Syvmile-Kamikker. Når hun tager dem på, kan hun flyve hurtigt afsted og se ind i alle Huse og ind i alle Kontorer, i Skuffer og i Skabe.

Alt er stille i Uranbjerget. Alle sover sødeligt og drømmer om Jul og det første Gilde. Hun sniger sig ud af Sengen og tager Kamikkerne på, som hendes Mor har syet til hende.


Ud af Bjerget farer hun afsted. Hun når kun lige at vinke kort til den lille Pige, der leger ved Malmbunkerne. Et Modelbureau i Nuuk sørger for, at der Døgnet rundt er en lille Pige, der leger ved Malmbunkerne sponsoreret af Direktøren i

Mineselskabet Grønland Til Danmarks Tarv.


Kamikkerne fører hende straks til Naalakkersuisut og leder hende rundt i Kontorerne. Hun kan næsten ikke følge med. HOP - HOP - STOP! Hun står som limet fast til gulvet. Skuffen springer op af sig selv, og der, lige der foran hende ligger Udkastet til Miljøvurderingen! Hun dirrer af Spænding, men Kamikkerne står fast. Hun åbner Udkastet, men kan ikke se noget, det hele kører rundt. Men Tanken om at miste Uramine får hende til at tage sig sammen, hun puster ud og trækker Vejret dybt ind, og så kan hun læse det. Det står der, Side efter Side:

Lav Risiko, lav Risiko, lav Risiko, men Landskabet vil blive ændret for al Tid.
Hendes elskede Kvanefjeld vil blive til et stort Hul og en Sø. Hun mister Bevidstheden og falder forover, men Kamikkerne står fast. De hopper på Stedet et par Gange, så hun kommer til sig selv, og så bliver hun stiv af Skræk. Kamikkerne flyver hende tilbage til Kvanefjeldet. Hun falder om i Sengen med Kamikkerne på.

- "Vågn op, Vågn op! Vi skal pudse sjældne Jordarters Metaller. Yellowcakes skal laves!"
 


Alle de små Dværge står og rusker i den gamle Dværgs kone, der vågner og straks begynder at græde. Alle Kræfterne er væk. Hun hulker: "I skal ikke drukne i en Sø! I skal ikke føres bort i Yellowcakes og bruges i Atomkraftværker og blive til højaktivt Affald, der stråler i flere Hundrede Tusinder af År! Vi må aflyse det første Gilde. Uramine skal ikke giftes bort. Narsaq elven skal ikke forurenes. Dæmningerne ved Taseq kan ikke holde."





- "Så, så, Morlille!" siger den gamle Dværg. 

- "Vi Småfolk i Bjerget kan intet gøre, for store Kræfter vil have den Mine. Vi kan kun håbe på og bede til, at Naalakkersuisut vil gennemskue Miljøvurderingen og lytte til Kritik af Uranmineprojektet og afvise det. Kom Børnlille, vi skal ind til Træet. Det når fra Gulvet lige op til Loftet, og gror med tændte Lys, forgyldte Æbler og Udklipninger. Ildpotten varmer som en Kakkelovn, jeg tager Eventyr-Bogen op af Lommen og læser høit, saa alle i Stuen blive stille, men Dukkerne paa Træet blive levende og den lille Engel af Vox, øverst oppe i Træet, ryster med Knittergulds-Vingerne, flyver fra den grønne Top og kysser Smaa og Store inde i Stuen, ja de fattige Børn med, som staae udenfor sammen med den lille Pige i Malmbunkerne og synge Julesangen om Stjernen over Bethlehem!«





                                                        Juullimi Pilluaritsi.


Skrevet af Anne


- Frit efter H.C. Andersen 

Andre Eventyr om Atomaffaldet på Risø og om Kvanefjeldet

- Fotos af Ivittuut og af Narsaq er lånt fra 

Mineaktivitet i Grønland
www.industry.fo/Admin/Public/Download.aspx?file...til...pdf