Atom Posten kan som det første nyhedsmedie i Danmark også præsentere et atomaffalds-panel sammensat af uvildige eksperter fra Transuranien udpeget af det transuranske frie forskningsråd.
Vi har allerede modtaget mange spørgsmål og præsenterer herved nogle af dem og svarene derpå.
Spørgsmålene til Atom Postens atomaffaldspanel kan stilles nedenfor i kommentar-rubrikken på de sprog, hvor Atom Posten har kompetencer: dansk, svensk, norsk, fransk, italiensk, tysk og engelsk. Vi tilstræber at svare inden for 48 timer, da vi er godt inde i affaldssagen. Atom Posten vil gerne understrege, at chefredaktricen såvel som chefkommentatoren er gammeldanskere, men vi har adgang til at spørge udenlandske eksperter med årtiers indsigt i og erfaring med håndtering af radioaktivt affald.
"Vi kan ikke tænke os, at Dansk Dekommissionering ville gøre noget, som videnskabeligt ikke er holdbart, og som de mener udsætter befolkningen for nogen risiko, hvad skulle deres interesse være i det?"
Spørgsmål nr. 1
Kære atomaffalds-panel,
Jeg vil gerne vide, om det er korrekt at omdefinere og klassificere højaktivt brændselsaffald som langlivet mellemaktivt affald?
Måske I kan hjælpe mig, for jeg er forvirret efter svar fra Dansk Dekommissionering vedr. 233 kg højaktivt materiale, der er omdefineret til mellemaktivt langlivet og derfor vil kunne komme i samme depot som det lav- og mellemaktive affald i det kommende slutdepot, hvis vi ikke kan komme af med dem til udlandet. Enten i et borehul, hvis depotet er overfladenært, eller i samme depot, hvis det er et mellemdybt depot fra 30-100 m.
I bedes venligst ikke videresende mit spørgsmål til Dansk Dekommissionering, da både direktøren og den daværende kommunikationsansvarlige i maj/juni 2012 skrev til mig, at der ikke er højaktivt affald i Danmark. Jeg citerer svar fra DD:
"Det kommende depots levetid er ikke på forhånd givet, men kommer til at afhænge af de detaljerede sikkerhedsanalyser.
Det affald, der skal deponeres i det kommende danske depot er lav- og mellemaktivt. Det meste er kortlivet, og en mindre del er langlivet. Vi har ikke højaktivt affald i Danmark.
International praksis er, at man deponerer højaktivt affald i dybe geologiske depoter. Lav- og mellemaktivt affald deponeres i andre typer depoter." citat slut.
Venlig hilsen,
Americium
Kortager
Rødbyhavn
Svar på sp.1.
Kære Americium
Dette område er ikke et forskningsområde for Transuraniens Atominstitut. Vi ved naturligvis meget om radioaktivitet og risikoen ved ioniserende stråling mm., men har ingen aktuel viden om sammensætningen af det danske affald og de dermed forbundne problemer. Den aktuelle viden er på Risø og Dansk Dekommissionering. Jeg beklager derfor, at det ikke er et emne, vi kan give et videnskabeligt begrundet svar på, du har allerede fået et svar fra autoriteten på området, det kan vi ikke gøre bedre. Vi kan naturligvis give svar på konkrete isotopers halveringstider og konkrete strålingstypers skadelige virkning, men det er jo ikke det spørgsmålet går på. Jeg kan ikke tænke mig, at Dansk Dekommissionering ville gøre noget, som videnskabeligt ikke er holdbart, og som de mener udsætter befolkningen for nogen risiko, hvad skulle deres interesse være i det? Altså kan jeg som redaktør ikke skaffe dig et bedre svar, end du har fået, og der vil ikke komme noget yderligere svar.
Med venlig hilsen
lektor non-responsum
Department of odd communication
Transuraniens Atominstitut
Kernekraft er fremtiden. Om 100.000 år vil man stadig tale om den
I "Livscyklusvurdering af deponeret affald" lavet for Miljøministeriet 2004 har jeg læst om vurdering af deponeringsanlæg i glacialt perspektiv (side 167/68).
Hvis en istid rammer Danmark, vil atomaffald deponeret ned til 100 meters dybde blive skubbet op og ført væk fra depotet. F.eks. grafitaffaldet der indeholder C-14 med aktivitet i cirka 57.000 år. Også affald der indeholder plutonium, der har aktivitet i mere end 100.000 år, og uranaffald/tailings, der har aktivitet i mio af år vil blive ført andetsteds hen.
De danske myndigheder svarede ingeniør Gerhard Schmidt fra forsknings- og rådgivningsinstitutionen Öko-Institut, at SIS, Danmarks uafhængige strålebeskyttelsesmyndighed, først senere vil vurdere, om istider evt. skal indgå i et designkrav til et slutdepot.
Klimapåvirkninger (naturlige eller menneskeskabte) regnes normalt med i sikkerhedsanalyser som en særlig proces. En eller flere istider vil kunne flytte hele det danske slutdepotets indhold ned til det, der i dag er det nordlige Tyskland, hvis affaldet, som planen lyder, placeres mellem 30-100 meters dybde. Ingen ved, hvornår eller om istiden indtræffer, men det antages at kunne ske om cirka 10.000 år, evt. om 40-50.000 år.
Er det orden, hvis SIS evt. ser bort fra kommende istider i designkrav til et slutdepot??
Venlig hilsen,
Eberhard Glacias
Mellemvej
Padborg
Ingeniør Gerhard Schmidts' presentation fra konference på Christiansborg om den danske slutdepotplan.
Svar på spørgsmål 2
Kære Eberhard Glacias
Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt henfald skal betragtes som giftigt affald.
Venlig hilsen,
kontorchef Jep Skriversen
Transuraniens Sundhedsministerium
afdelingen for svar til pennevenner
Spørgsmål 3
Kære atomaffalds-panel
Jeg er bekymret over, at der i det kommende slutdepot med en sikkerhedshorisont på 300 år og en dybde på 30-100 meter skal deponeres affald, der har aktivitet i mere end 1000 år. Noget op til flere hundred tusind år, ja, mio af år.
Venlig hilsen,
Tritium
Højager
Kertinge Mark
Svar på spørgsmål 3
Kære Tritium
Du skal ikke være bekymret.
Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt henfald skal betragtes som giftigt affald.
Venlig hilsen,
professor Ph.D. Tailing Longlive
Department of non-transparent communication
Transuraniens atomaffaldsopbevaringsinstitut
Spørgsmål 4
Kære atomaffalds-panel
Spørgsmål 4.1. Side 40 Forstudierapporten fra maj 2011 står "suitable monitoring and surveillance programme" mht. depotets indvirkning på miljøet, såsom ind- og udsivning af vand og evt. gasudslip.
Hvad menes med "suitable"?
Spørgsmål 4.2. Side 91 står "When the waste is stored in the repository, the containers will be exposed to the climate and conditions in the repository. The conditions of the waste containers will be monitored to some extent, while the repository is still open."
Hvad menes der med "to some extent"?
Venlig hilsen,
Grafitta
Mellemager
Thyholm
Svar: på sp. 4, 1. og 2.
Kære Grafitta
Svar på spørgsmål 4.1
Overvågningsprogrammet vil indgå som en del af den samlede vurdering af depotets sikkerhed, og derfor vil ”suitable” være afhængig af for eksempel depotets design, den omgivende geologi og myndighedskrav.
Overvågningsprogrammet er en del af slutdepotprojektet, og vil blive udviklet som en del af dette.
Svar på spørgsmål 4.2
I en eventuel åben periode kan det, alt efter depotets design, være muligt at inspicere en del af beholderne. Da beholderne vil blive placeret tæt i depotet og da depotet efterhånden skal efterfyldes med barrieremateriale, vil det formentlig ikke blive muligt at inspicere alle beholderne i perioden.
Venlig hilsen,
professor Dekomius
Development departement for non-answers
Transuraniens Atomforskningsinstitut
Spørgsmål 5
Kære atomaffalds-panel
Hvorfor virker danske myndigheder ikke motiverede for et mellemlager, men ser ud til at foretrække en nedgravningsplan?
Venlig hilsen,
Ko Bolt
Kertinge Mark
Svar på spørgsmål 5
Kære Ko Bolt
Vi regner ikke med, at kommende generationer bliver klogere end os. Vi har ikke så mange penge til uddannelse og forskning i Kongeriget, og danske unge vil hellere studere statskundskab og medier, så de kan blive spindoktorer og studieværter. Derfor må vi grave affaldet ned af hensyn til kommende generationer.
Venlig hilsen,
kontorchef Jep Skriversen
Transuraniens Sundhedsministerium
afdelingen for svar til pennevenner
Spørgsmål 6
Kære Atomaffalds-panel
I Beslutningsgrundlaget fra 2008 står side 48 om "Granskning af processen":
”Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks.
IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.”
Kan Atomaffalds-panelet svare mig på, hvorfor processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne endnu ikke er blevet gransket?
Venlig hilsen,
Plutonia
Langager
Østermarie
Svar på spørgsmål 6
Kære Plutonia,
Atom-affaldspanelet kan desværre ikke svare på dette spørgsmål, men overlader det til læserne at gætte på årsagen.
Venlig hilsen,
Atomaffalds-panelet
Skrevet af Anne med brug af tidligere svar fra diverse danske myndigheder - se links:
5 indlæg Kafka i Atomaffaldet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar