fredag den 30. januar 2015

Boganmeldelse: Per Wimmer: ”Den grønne Boble”

Problemet med at sikre verdens energiforsyning i fremtiden kan ses under mange synsvinkler. Per Wimmers (PW) synsvinkel er iværksætterens og finansmandens, og hans spørgsmål til fremtidens energiteknologi er: Kan det betale sig?

PW er som de fleste andre foruroliget over CO2-udledningen og de deraf følgende klimaændringer. Han er også foruroliget over satsningen på grøn energi, der efter hans mening har skabt en boble-økonomi, som minder om boligboblen i nullerne.

PW fører sine læsere sikkert gennem den grønne sektor, hvor miljøaktivister og politikere lurer overalt, og til sidst – efter 200 siders strabadser – når vi frem til alternativet. Det alternativ, som kan nedbringe CO2-udledningen, og som er billigere og mere pålideligt end vindmøller, solceller og så videre.

Det alternativ, der således kan redde verden er – ja, gæt en gang – a-kraft. A-kraft i skikkelse af splinternye reaktortyper, som angiveligt er sikrere, renere og på enhver måde bedre end de gamle, som – det må jo indrømmes – ikke har noget godt image. Nået hertil spørger PW retorisk: ”Hvad venter vi egentlig på?”

Jeg giver gerne mit bud på, hvad jeg venter på.

Jeg venter på, at PW og de andre a-kraft-entusiaster fortæller os, hvordan de ser på miljøproblemerne ved udvinding af uran, og hvordan de ser på problemerne med opbevaring af det radioaktive affald, som alle kernekraftreaktorer producerer i større eller mindre grad. Selvom reaktorerne på tegnebrættet måske producerer mindre affald end de gamle, kan selv mindre mængder radioaktivt affald give store problemer, som eksemplet med Risø-affaldet viser.

PW har kun flotheder tilovers for de miljøproblemer, som andre kommer til at lide under, og peger helt ugenert på, at ”en mindre hysterisk tilgang til stråling vil mindske anlægsomkostningerne”. Hans bemærkninger om skattefordele må andre tage sig af.

Bogen er et eksempel på, hvordan bekymringen for den globale opvarmning og de aktuelle problemer med udnyttelsen af den vedvarende energi bliver brugt til at promovere a-kraft. Ved at nedgøre alternativerne bortleder man opmærksomheden fra de problemer, der er med a-kraften, og ved at sætte spørgsmålstegn ved investeringen i vedvarende energi afleder man opmærksomheden fra, at investeringen i a-kraft er den største investering, menneskeheden nogensinde har foretaget.

Skrevet af Jens


Per Wimmer (i samarbejde med Edward Russell-Walling):

”Den grønne Boble. Hvordan gode Intentioner blev til svimlende Spekulation”

Gyldendal Business, 2014, 227 sider. Oversat fra engelsk af Louise Ardenfelt Ravnild

Ingen kommentarer:

Send en kommentar