søndag den 26. oktober 2014

Atomaffald: Statsministerens Tomme Ord

I anledning af at Danmark fra 1. januar overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd har statsministeren sendt en skriftlig kommentar til Ritzau, der refereres på DR's hjemmeside. Her kan man læse følgende:

"- Det er ikke tilfældigt, at demokratiet og ligheden mellem mennesker har slået så stærke rødder, som tilfældet er i Norden, siger Helle Thorning-Schmidt."

I sagen om slutdeponering af det radioaktive affald fra Risø stikker de demokratiske rødder dog ikke dybt. Både nuværende og foregående regeringer  har optrådt udemokratisk ved at bortvælge frivillighed og vælge en tvangsdeponeringsmodel af det radioaktive affald i en af fem udpegede kommuner. I f.eks. Sverige har en kommune vetoret i en sådan sag. 


Der er heller ikke inddraget uafhængig ekspertise til at granske processen og slutdepotkonceptet som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008 side 48, og der findes heller ikke en uafhængig institution i Danmark, som der gør i Sverige, der kan granske i affaldsagen som MKG.se

Det er ellers karakteristik for retssamfund, at der findes uafhængige granskningsinstitutioner.

"- Verden kigger mod Norden, når der skal findes grønne løsninger. Vi er en foregangsregion, når det handler om klima og miljø. Den position skal vi udnytte i fællesskab, siger Helle Thorning-Schmidt."

Det lyder godt, hvis Danmark kan være med i en foregangsregion med hensyn til miljø, men der er ingen tegn på, at Danmark oprigtigt ønsker det inden for f.eks. slutdeponering af sit radioaktive affald. 


På Folkemødet i juni 2013 havde jeg anledning til kort over for statsministeren at udtrykke min bekymring vedr. den påtænkte slutdepotplan. Statsministerens svar var, at affaldet ikke er farligt, hvis det opbevares rigtigt. 

Det er jo ganske vist, men statsministeren og sundhedsministeren skylder da en forklaring på, hvorfor man så stædigt holder fast i en plan om at slutdeponere radioaktivt affald fra Risø i et discount-slutdepot i 0-100 meters dybde med en sikkerhedshorisont på cirka 300-500 år, når der både findes kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt affald, der kræver en helt anden form for slutdeponering end den, der er beskrevet overfladisk i COWI's forstudie fra maj 2011. Noget af affaldet har aktivitet i mere end 500 år, en del endda i op til flere hundrede tusinder år.

Skrevet af Anne

Links

Hvad gør Norge? Hvad gør Danmark? 15.5.2014

Hvad gør Sverige? Hvad gør Danmark? 23.6.2014

Alle høringssvar i forb. med den strategiske miljøvurdering af et slutdepot
for dansk lav- og mellemaktivt affald
Høringssvar fra Sverige og fra Polen side 3: "Ifølge retningslinjerne fra IAEA
kan kun kortlivet lav-og mellemaktivt bortskaffes i depoter, som er foreslået
fra dansk side. Langlivet affald og brugt nukleart brændsel lagres kun i dybe
depoter. I denne forbindelse anmoder den polske part om en afklaring af dette
spørgsmål." - Engelsk udgave af det polske høringssvar lagt på SUM 21.8.14
Læs "svaret" fra SUM til Polen her (side 36)



Pt. har 3 eksperter underkendt slutdepotkonceptet:
  • direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, Johan Swahn i JP.4.11, i Information 28.11.12 og P4 Bornholm 30.5.13 
  • professor i helsefysik Erling Stranden, Høgskolen i Buskerud, der var formand for det norske Stranden-udvalg vedr. slutdeponering af brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald (i Information 28.11.12) 
  • fysikeren Paul H. Gudiksen, Californien, i Skive Folkeblad 3.5.14. (Radioactive Waste Storage Issues in Denmark). Gudiksen har arbejdet på det statsejede Lawrence Livermore Labs og var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar