mandag den 23. juni 2014

Atomaffald: Hvad gør Sverige? - Hvad gør Danmark?

Sverige har "på mange måder været et foregangsland inden for affaldsdeponering," skrev en arbejdsgruppe i 2001 i en rapport udgivet af Dansk Dekommissionering (DD): Teoretisk udredning af tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald.

Man kan spørge, hvorfor Danmark så alligevel har valgt de lavere IAEAstandarder for sit kommende slutdepot for radioaktivt affald? Hvorfor lykkes eksperternes strategi tilsyneladende over for politikerne? 

En forhenværende SF-miljøminister udtalte på folkemødet i år, at affaldet er totalt ufarligt, og statsministerens svar til mig på folkemødet 2013 stod som et mene tekel: "Affaldet er ikke farligt, hvis det opbevares rigtigt."

Jeg vil fortælle om, hvordan Sverige lagrer og deponerer sit radioaktive affald.


SKB


Svensk Kärnbränslehantering AB, SKB, står for håndteringen af det radioaktive affald fra de svenske atomkraftværker. SKB driver et slutdepot for kortlivet radioaktivt affald, SFR, i Forsmark og et mellemlager for brugt brændsel, Clab, uden for Oskarshamn.


Fungerende system i drift (förvar betyder: depot)

SKB medvirker fra 29.6. - 6.7. i det svenske folkemøde, Almedalsugen, for at oplyse om sit arbejde. Jeg foreslog sidste år - uden held - Dansk Dekommissionering, at de deltog på folkemødet på Bornholm.




SKB's stand på folkemødet i Almedalen 2013


I år skal det nye transportskib Sigrid m/s fungere som SKB's udstillings- og seminarlokale ved kajen i Almedalen. 

Hvad gør Sverige med sit radioaktive affald?

Det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald deponeres i SFR i Forsmark, der ligger 50 meter under jorden i klippe under Østersøen. SFR blev taget i brug i 1988 og er det første af sin slags i verden. Her er plads til 63.000 m3 affald, og depotet er i dag halvt fyldt.

Efter cirka 500 år er det meste af radioaktiviteten i det kortlivede affald væk. For det affald, der er tilbage, hvor der stadig er aktivitet, må der vises, at sikkerheden kan opfyldes i titusinder år. Det gøres ved hjælp af sikkerhedsanalyser. De seneste kan ses her.

SFR skal udbygges, da man skal have plads til nedrivningsaffald fra udtjente atomkraftværker. Et nyt depot til kortlivet affald vil kunne stå klar tidligst fra 2023. Det skal fuldt udbygget kunne tage ca. 200.000 m3 affald.

2844 tønder må tages op igen fra SFR

SKB informerede i begyndelsen af marts 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende.



Slutdepot til langlivet mellemaktivt affald, SFL 


Sverige har endnu ikke et slutdepot til langlivet mellemaktivt affald. Man regner med, at et sådant vil kunne stå klar fra 2050. Det betegnes som SFL, og man kan se lidt om det her i Loma programmet og læse lidt mere her. Det skal ligge i ca. 300 meters dybde.

Mellemlager for brugt brændsel

Når brændslet har siddet 5 år i en reaktor, bliver det taget ud og placeret i SKB's mellemlager for brugt brændsel, Clab. Her lagres brændslet i to dybe vandbassiner 30 meter nede i bjerget. Det brugte brændsel er dækket af 8 meter vand, der skærmer effektivt for stråling og samtidig afkøler. Via mellemlagring bliver brændslet lettere at håndtere i det fremtidige slutdepot.

Bassin i CLAB

Da det brugte brændsel skal isoleres i meget lang tid, vil man bygge et dybt geologisk depot flere hundrede meter under jorden med en sikkerhedshorisont på 100.000 år. 

Slutdepot for brugt brændsel


Alt brugt brændsel - hvad enten det har været brugt i en reaktor, eller der er lavet forsøg på det - skal deponeres i et dybt geologisk depot med en sikkerhedshorisont på 100.000 år. Der ansøges pt. om et sådant. Den teknik, der bruges, er KBS-3 udviklet af SKB, hvor affaldet deponeres i 500 meters dybde med 5 separate barrierer. 


Hvad gør Danmark?

Danmark har samme slags radioaktive affald som Sverige, dog i mindre mængde (10.000 m3):
  1. kortlivet lav- og mellemaktivt
  2. langlivet mellemaktivt
  3. højaktivt (de ca. 233 kg særligt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt)
Derudover har Danmark langlivet lavaktivt affald:

graffitaffald (17 tons) og uranmineaffald 1.130 tons

Af forstudiet fremgår det, hvilket affald der har aktivitet i mere end 500 år.

Alle disse 4 slags radioaktive affald påtænker man at slutdeponere sammen med giftigt affald: 50-70 tons bly, ca. 200 kg cadmium, 80 kg beryllium, 2 tons ubestrålet uran og 40-50 tons bitumen i samme slutdepot med en levetid på cirka 300 år, enten et terrænnært slutdepot med borehul eller et mellemdybt 30-100 meter. 

En del af affaldet på Risø er historisk affald, dvs. tønder med ukendt indhold. Her kunne Danmark med fordel indlede et samarbejde med svenske SVAFO, der vil bygge et anlæg til at åbne, karakterisere og ompakke det historiske affald.

Sverige har også affald som de 233 kg særligt affald fra laboratoriet i Studsvik. Det lagres på Clab, inden det skal i et dybt geologisk slutdepot til brugt brændsel.


Det danske slutdepot er til kortlivet affald


Det er tydeligt, at det danske slutdepotkoncept er til kortlivet affald. Danske myndigheder henviser da også ofte til udenlandske slutdepoter til kortlivet affald. I Sverige kunne man aldrig komme i tanke om at komme så meget affald med langlivede isotoper inklusiv brugt brændsel i et slutdepot som det kommende danske. 

Man beroliger med, at kun hvis sikkerhedsanalyser kan vise, at det danske slutdepot er sikkert, bliver det til noget. Det er Statens Institut for Strålebeskyttelse, SIS, der er en del af sundhedsministeriet, der har ansvar for slutdepotsagen, der skal godkende slutdepotet.

SKB's arbejde granskes hele tiden i modsætning til Danmark, hvor der ingen granskning er af DD's arbejde ud over SIS.

En løsningsmulighed for det langlivede lav- og mellemaktive affald

Det kan undre, at man i Danmark er så forhippet på at slutdeponere alt det danske affald, for i et dokument fra NKS fra 2001 (1) kan man læse, at et langvarigt langtids-mellemlager kunne være en løsningsmulighed for Danmark for det langlivede lav- og mellemaktive affald

Hvorfor har man ikke valgt denne løsning? Er grunden, at der er for meget langlivet affald, der er blandet med kortlivet affald? Er det det, man vil skjule?

I denne rapport fra IAEA om depoter for langlivet lav- og mellemaktivt affald står side 13, at et mellemlager som i Holland kan være en løsning i 100 år eller mere for lande med mindre mængder langlivet lav- og mellemaktivt affald, da det er dyrt at bygge et dybt geologisk depot. Alternativt kan flere lande gå sammen om et fælles dybt geologisk depot (min fremhævning):

t.o. LILW-LL betyder langlivet lav- og mellemaktivt affald.

"3.5. POTENTIAL VARIANTS

For countries with a limited amount of LILW-LL, disposing the waste in a regional repository shared with other countries can be attractive [21]. Since underground disposal, especially deep disposal, have high fixed costs that are independent of the volume of waste, significant economies could be achieved if a repository were shared between several countries.

For relatively small volumes of waste, long term storage for up to 100 years and more can be considered an option. Such a solution may contradict the principles of sustainability and intergenerational equity, and assumes the fulfilment of a number of prerequisite conditions [22]. It may, however, be the best available solution at a given time until a repository becomes available. Such an interim storage has been implemented in the Netherlands, where a final solution for radioactive waste is not available at present."



ERDO samarbejdet - et fælleseuropæiske slutdepot 

Danmark er med i en arbejdsgruppe ERDO-WGder virker for et fælleseuropæisk slutdepot for brugt brændsel og langlivet mellemaktivt affald. Projektet er styret af COVRA (det hollandske mellemlager) og Arius Association på vegne af dens medlemmer. Det har dog lange udsigter, for man skal først finde et land, der vil huse et dybt geologisk slutdepot.



Skrevet af Anne Albinus

Links

Side 4:
Experiences of Storage of Radioactive Waste Packages in the Nordic Countries
April 2001




Deponeringsdjupets betydelse vid slutförvaring av högaktivt kärnavfall i berggrunden --- en karakterisering av grunda och djupa slutförvar --- Karl-Inge Åhäll - Rapport till Kärnavfallsrådet Januari 2011


4 Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning MKG.se


Ingen kommentarer:

Send en kommentar