søndag den 19. november 2017

NORM-Affald: Rundt i Manegen med MÆRSK, SIS, SUM, DD mfl.

I dette indlæg skal vi se på, hvordan ikke alene Mærsk, men også den nationale tilsynsmyndighed Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse (SIS) har svigtet i sagen om det langlivede lavradioaktive affald hos Mærsk i Esbjerg.

Hvad er Norm-affald


Norm-affald betyder: ”Naturally Occuring Radioactive Material”, altså radioaktivt materiale der forekommer i naturen.
Stort set alle bjergarter er mere eller mindre radioaktive, fordi de indeholder radioaktive isotoper, der stammer fra tiden før solsystemets dannelse for ca. 4,5 mia år siden. De isotoper, der bidrager væsentligt til denne radioaktivitet, er (halveringstiderne er omtrentlige):
  • Uran-238 med halveringstiden 4,5 mia år
  • Uran-235 med halveringstiden 0,7 mia år
  • Thorium-232 halveringstiden 14 mia år
  • Kalium-40 med halveringstiden 1,1 mia år
Ved udvinding af olie og naturgas får man sådant radioaktivt materiale med op, og spørgsmålet er så, hvordan man skal bedømme dets farlighed. (Læs mere under pkt 1 i henvisninger).

t.o.

MÆRSK har brudt reglerne for opbevaring af NORM-affald i Esbjerg

DR har fået aktindsigt i SIS' kritik af Mærsks opbevaring af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg (DR 15.11.17). Siden 2016 har SIS givet Mærsk 8 påbud. 
DR skrev 16.11.17: De otte påbud er i vid udstrækning efterlevet i dag. Myndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019.

Journalisterne på DR fortjener stor ros for at have gravet i denne sag. FAKTA: Sådan har Mærsk brudt reglerne DR 15.11.17. 

Flere af 3F's medlemmer har håndteret det radioaktive affald - også  flytningen. Det foruroliger formanden for 3F.





Foto: DR.dk


Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere Mærsks NORM-affald, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2) 


Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 

Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:


Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 

Jeg spurgte i 2014 til Mærsks NORM-affald og orienterede JV.dk


JV tog ikke sagen op.

Se min korrespondance om NORM-affald fra 2014 og frem med Mærsk og de ansvarlige myndigheder for slutdepotsagen om det danske lav- og mellemradioaktive affald, der pt. er på mellemlager på Risø hos Dansk Dekommissionering. 

NORM-affaldet i Danmark er meget kortfattet omtalt i brochurer, oversigter og i Beslutningsgrundlaget fra 2008 og i forstudiet maj 2011 (2)


Af svar 14.8.14 fra Klima- Energi- og Bygningsministeriet til Per Clausen EL i forb. med skifergasboringer : Generel bemærkning til spørgsmål 179 og 180 (Min fremhævning) fremgår det, 


at der har været "regulering, arbejdsanvisninger og rapportering gennem mange år":


"SST/SIS gør opmærksom på, at dansk offshore-udvinding og transport af olie og gas i Nordsøen ligeledes er behæftet med produktion af lavradioaktivt NORM-affald, der indeholder mange af de isotoper, der forekommer i alunskifer. Dette har været genstand for regulering, arbejdsanvisninger og rapportering gennem mange år. Krav i forbindelse med den foreslåede efterforskningsboring vil være helt sammenlignelige med de krav, SST/SIS stiller til operatørerne i Nordsøen.”

11.9.14 spurgte jeg Mærsk Oil om mængden af NORM-affald - uden at få svar på mængden:




Kære 

Jeg har fået Deres mailadresse af .....
og tillader mig at spørge Mærsk Oil

vedr. mængder til dd af NORM affald fra olie- og

gasboringer i Nordsøen.


Venlig hilsen



Anne Albinus



15.9.14 svarede Maersk Oil:



Kære Anne



Tak for din mail.



Der er naturligt forekomne koncentrationer af radioaktivt materiale i reservoirerne, og en mindre del af dette bliver hentet op fra undergrunden sammen med olien og gassen. Vi samarbejder med myndighederne om, hvordan dette materiale, som findes i lave koncentrationer, skal behandles.



Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at vende tilbage.



Hilsen 



Maersk Oil

Esplanaden 50
DK-1263 Copenhagen K


I 2015 skriver Sundhedsstyrelsen (side 24) i det danske program til EU-Kommissionen i forb. med Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011  om NORM-affaldet hos Mærsk (min fremhævning) : 

SST/SIS vurderer, at sikkerhed og sikring, forbundet med disse midlertidige lagerfaciliteter til NORM affald, er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt. 



"Affald indeholdende naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM) opbevares, såfremt dette er produceret på land, eksempelvis fra skifergasboringen ved Dybvad, midlertidigt på Behandlingsstationen, hvor også uranholdig malm og tailing-materiale opstået i forbindelse med uran- ekstraktionsforsøg gennemført i 1980 ́erne opbevares.

Dansk NORM-affald, der produceres ved olie- og gasudvinding i Nordsøen, opbevares på land ved mindre midlertidige lagerfaciliteter hos operatørerne. Sådanne midlertidige lagerfaciliteter kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS/SST) i henhold til bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer. Det er operatørens ansvar, at lagerfaciliteterne efterlever de krav, der stilles af SST/SIS til etablering og drift af sådanne faciliteter. SST/SIS vurderer, at sikkerhed og sikring, forbundet med disse midlertidige lagerfaciliteter til NORM affald, er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt."


Af samme program fremgår det (side 34), at der er ca. 450 tons NORM-affald hos Mærsk:



NORM-affald fra andre producenter i Danmark, primært olie- og gasindustrien, opbevares på olie- og gasoperatørernes anlæg ved havnen i Esbjerg. Den samlede mængde NORM-affald lagret på disse anlæg er ca. 450 tons. 


Den pæne facade

I en SIS-ansats præsentation til et nordisk møde i 2015 om NORM-affald, ser man ikke de tærede Mærsk-tønder, men kun den pæne blå facade på containerne, som vi i DRs artikel får at vide var uaflåste, mod reglerne.

Organisation of regulatory control and challenges of NORM issues in Denmark SIS' præsentation på workshop 15.9.2015:

Præsentationen var i forbindelse med en nordisk rapport: An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation - Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers

Der er en fejl side 13, som jeg gjorde SIS opmærksom på i januar 2016. Den er ikke rettet endnu. Se nedenfor 4)


I dag beder Olie- og Gas industrien de danske myndigheder om hjælp. Selv holder den 4 møder om NORM-affald om året: OGD NORM Waste Workgroup


NORM-affald på Risø

forbindelse med den kritisable opbevaring af NORM-affald fra Mærsks olie- og gas boringer i Nordsøen, bærer Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse (SIS), som man kan læse ovenfor sin del af ansvaret.   

Jeg vil også minde om, at i februar 2016 kom det frem, at SIS havde givet TOTAL lov til at blande de radioaktive borespåner sammen med almindeligt boremudder og andet affald: Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen 


Arbejderen skrev 19.2.2016:



95 procent af den alunskifer, som Total borede op, indeholdt så meget radioaktivt materiale, at den burde have været håndteret som radioaktivt affald. Men Total blandede de radioaktive borespåner fra skiferen med boremudder og kørte det hele på lossepladsen.

t.o. indlæg på Atom Posten: Kan man bare fortynde radioaktivt affald? 20.12.15.

Dansk Dekommissionering er en statslig institution, der opbevarer Danmarks radioaktive affald på mellemlager på Risø. 


  • Sundhedsministeriet (sum.dk) var indtil 2015 ansvarlig for sagen om slutdeponering af det danske lav-, mellem- og højradioaktive affald.  

Uranmalmen opbevares i 3 bunker, der har forurenet den underliggende jord. Uran-tailings er under vand i to bassiner for ikke at afgive radon. Pt. undersøges det i hvilken grad, der er sket udsivning af bl.a. fluorid og arsen fra malmbunkerne til den underliggende jord og ud i Roskilde Fjord. Ifølge Risøs egne analyser er der udvasket 20 kg uran i Roskilde Fjord med det bortledte spildevand fra tailingsbassinerne. Roskilde Kommune er forståeligt nok bekymret, se nedenfor Referat fra kommunalbestyrelsesmøde 2.5.17 (5).


                                              Uranmalmbunker på Risø


Tailingsbassin på Risø - Fotos Piet Jansen Veddelev

Desuden er der en betydelig mængde uranforurenet affald fra nedrivningen af Kemiras fosforsyreanlæg i Fredericia. Det handler vist mest om beholdere og rørsystemer (der stikker op på foto)


I et af tailingsbassiner er også dumpet 1m3 NORM-affald fra Nordsøen.


I Beslutningsgrundlaget 2008 under Noter står: Cirka 1 m3 NORM affald (scales fra olie/gas udvinding i Nordsøen) er modtaget tidligere og blandet med tailings. Fremtidig modtagelse af små mængder NORM vil ikke blive placeret i tailingsbassin.


De danske myndigheder ved endnu ikke, hvordan de skal opbevare malm og tailings på langt sigt. Tailings afgiver uranefterkommere i mia. af år, bl.a. radon og radium.


Jeg har fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:


  • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016
  • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010


Hvis REE/uranminen bliver til noget på Kvanefjeld i Grønland, vil den generere næsten 1 mia. tons tailings/affald, der skal deponeres i en sø TASEQ. Dette affald vil som nævnt afgive uranefterkommere, bl.a. radon og radium i mia. af år. 

Hvordan er det muligt at forsvare åbning af en REE/uranmine, når danske myndigheder ikke kan lave en langsigtet plan for en lillebitte mængde uranaffald på Risø og uranmalm?

På Risø: Container med affald fra olieskiferboringer


Mellem tailingsbassinerne på det indhegnede område hos Dansk Dekommissionering opbevares affald fra olieskiferboringerne i Nordjylland i en container:







Fotos Piet Jansen Veddelev

Både i 2016 og 17 har formanden for Veddelev Grundejerforening spurgt til Mærsks NORM-affald på møderne i kontaktforum i UFM og fået at vide, at det ikke var/er UFMs bord, men virksomhedens ansvar. 

16.11.17 spurgte jeg UFM, om Kontaktforum var blevet orienteret om Mærsks NORM-affald og fik samme dag dette svar:

Hej Anne

Kontaktforum er ikke blevet orienteret specifikt om NORM affaldet hos Mærsk Olie, men NORM affald er blevet diskuteret i kontaktforum flere gange, blandt andet i forbindelse med kontaktforums drøftelse af COWI A/S’ rapport om sikkerhed, økonomi og drift for en dansk mellemlagerløsning. Kontaktforum er i den forbindelse blevet informeret om, at ansvaret for sikker oplagring af NORM affald indtil deponering påhviler affaldsejeren, mens deponeringen af NORM affald vil indgå i den langsigtede løsning, som inden længe skal forhandles af de politiske partier.

Mvh.
CITAT SLUT

Norge har deponi til NORM affald fra olie- og gasindustrien

Deponikonsept: Wergeland-Halsvik AS og Norse Decom AS har i samarbeid utarbeidet en løsning for deponering av LavRadioaktivt Avfall fra olje- og gassindustrien (LRA). Ved å benytte et område som allerede er i bruk som deponi, vil anlegget ikke båndlegge ytterligere areal.








Om det er den bedste løsning kan jeg ikke vurdere.


Spørgsmål til SIS om radionuklider i Mærsks NORM-affald


Jeg har dd. spurgt SIS, om de i forb. med Mærsks NORM-affald fra olie- og gasboringer i Nordsøen vil oplyse mig om hvilke radionuklider, der er i NORM-affaldet, samt i hvilke mængder og i hvilken koncentration.



Mere end 50.000 timer på at finde information og lære om atomaffald og langsigtet opbevaring

Fra 2011 til 19.9.2017 hvor den uforsvarlige slutdepotplan for det danske atomaffald blev anbefalet sat i bero af den ansvarlige minister Søren Pind, har de 5 borgergrupper på de 6 udpegede steder til at huse et slutdepot brugt over 50.000 timer på at informere sig og finde alternativer til nedgravning af atomaffaldet. Derudover kommer de mange timer, som de 5 kommuner har brugt på sagen. (Skive, Struer, Lolland, Kerteminde og Bornholm).

Jeg håber ikke, at borgere i Esbjerg og Esbjerg Kommune skal trækkes ligeså meget rundt i manegen af Mærsk og SIS mfl, som vi andre i årevis er blevet det, men at de kan få de informationer, som de har krav på if. direktivet af 19.7.2011 artikel 10 nævnt ovenfor.




Skrevet af Anne

HENVISNINGER



1) Norm-affald

Norm–affald betyder: ”Naturally Occuring Radioactive Material”, altså radioaktivt materiale, der forekommer i naturen.
Stort set alle bjergarter er mere eller mindre radioaktive, fordi de indeholder radioaktive isotoper, der stammer fra tiden før solsystemets dannelse for ca. 4,5 mia år siden. De isotoper, der bidrager væsentligt til denne radioaktivitet, er (halveringstiderne er omtrentlige):
  • Uran-238 med halveringstiden 4,5 mia år
  • Uran-235 med halveringstiden 0,7 mia år
  • Thorium-232 halveringstiden 14 mia år
  • Kalium-40 med halveringstiden 1,1 mia år
Ved udvinding af olie og naturgas får man sådant radioaktivt materiale med op, og spørgsmålet er så, hvordan man skal bedømme dets farlighed.
Her er det vigtigt at nævne, at kun K-40 efterlader ikke-radioaktive henfaldsprodukter. Henfaldsprodukterne af de tre andre er selv radioaktive, og det samme gælder deres henfaldsprodukter, endda i flere led (dette er vist i skema 1, 2 og 3). Hvis en bjergart ikke udsættes for store (kemiske) påvirkninger, vil der indstille sig en ligevægt, hvor mængden af efterkommerne er konstant i tidens løb 


Strålingen fra NORM-affaldet skyldes derfor ikke kun de fire nævnte isotoper, men også de radioaktive ”efterkommere” af Uran-238, Uran-235 og Thorium-232. Hertil kommer, at disse efterkommere er meget forskellige mht. deres egenskaber i øvrigt. Nogle danner kemiske forbindelser, som er opløselige i vand, og et enkelt (Radon) er gasformigt. Disse egenskaber betyder meget for det radioaktive stofs evne til at spredes i miljøet.

2) I 2005 skrev Indenrigs- og sundhedsministeriet i en brochure om slutdepot for radioaktivt affald:


"Undersøgelser og drift af olie- og gasfelterne i Nordsøen medfører en ny type affald med indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer, i fagkredse kaldet NORM-affald. Der foregår p.t. vurderinger af mulighederne for deponering af denne type affald."


I 2009 skrev indenrigs- og sundhedsministeriet:

Endvidere er der endnu ikke en endelig afklaring vedrørende den fremtidige håndtering af NORM-affald (Natural Occuring Radioactive Material). Det er naturligt forekommende radioaktivt materiale i havbunden, stammer primært fra udvinding af olie og gas i Nordsøen. Der produceres på nuværende tidspunkt ca. 15-20 m3 affald pr. år, som håndteres af producenterne. NORM-affald har generelt lav aktivitet.


Se Beslutningsgrundlaget 2008 side side 16-17

3.4 Potentielt affald

Yderligere er der hvad der kan kaldes ’potentielt affald’. Det drejer sig blandt andet om 3.670 t lavaktivt uranmalm. Uranmalmen har en aktivitetskoncentration, der er ca. 200 gange højere, end hvad det typisk forekommer i dansk jord.


Malmen blev hjemtaget fra Kvanefjeldet på Grønland i forbindelse med uranekstraktionsprojekterne i 1970’erne og 80’erne, men blev ikke er anvendt til forsøg. Malmen er som sådan ikke radioaktivt affald, da den anses som et råstof. Det må særskilt vurderes, hvordan malm og underliggende jord- lag skal håndteres. Det kan ikke afvises, at en løsning er at placere det i et dansk slutdepot. Dette skal i så fald inkluderes i de overvejelser, der gøres i forbindelse med etableringen af slutdepot, f.eks. med hensyn til kapacitet.

Endvidere er der endnu ikke en endelig afklaring vedrørende den fremtidige håndtering af NORM-affald. 

Det danske NORM-affald stammer primært fra udvinding af olie og gas i Nordsø- 
en. Der er tale om små mængder årligt produceret affald, som i dag håndteres af producenten. NORM-affald har generelt lav aktivitet.

3)  
Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2)

Artikel 16


Oplysning og oplæring af arbejdstagere, der potentielt kan blive udsat for ukontrollerede strålekilder

1. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsen på de anlæg,hvor der er størst sandsynlighed for, at ukontrollerede strålekilder kan forekomme eller komme til at indgå i forarbejdningsprocessen, herunder store skrotpladser og større metalgenvindingsanlæg, som benytter skrot, og på vigtige transitknudepunkter, oplyses om, at de kan komme ud for strålekilder.

2. Medlemsstaterne opfordrer ledelsen af de anlæg, som omhandles i stk. 1, til at sikre, at arbejdstagere, når de ved arbejde i anlægget kan komme ud for en strålekilde:
  1. a)  rådgives om og oplæres i visuel genkendelse af strålekilder og disses beholdere 
  2. b)  oplyses i grundtræk om ioniserende stråling og dens virk­ ninger 
  3. c)  oplyses om og oplæres i, hvilke foranstaltninger, der skal træffes på stedet ved opdagelse eller formodet opdagelse af en strålekilde. 



RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011
om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 
  1. Euratomtraktatens artikel 30 fastsætter, at der skal indføres grundlæggende standarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. 
4) FRA SIS:

Dato: 12/01/2016 09.19
Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
Til: "Anne Albinus"
Cc: dekom.dk"@dtu.dk" @dtu.dk



Kære Anne Albinus, 

Godt nytår til dig også.

Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

Venlig hilsen 

CITAT SLUT


5) Referat fra kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune 2.5.17:

Pkt. 90 Orientering om undersøgelse af jord og grundvand ved malmoplag på Risø 

Pkt. 90

Orientering om undersøgelse af jord og grundvand ved malmoplag på Risø

Sagsnr. 217955
Klima- og Miljøudvalget
Åbent punkt

Resume

På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.
CITAT SLUT


6) Tysklands nye, strengere love mht. NORM affald


The new radiation protection law is published under

Relevant for NORM are the paragraphs 55 to 66, 121 to 160 as well as the attachments 8  and 9.

An English description of the new legislation is available here:

onsdag den 15. november 2017

Atomaffaldet: I Venners Lag

Atom Posten er kommet i besiddelse af nedenstående brev (1) fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til borgmester Joy Mogensen (S), Roskilde, der i velkendt stil har protesteret mod regeringens anbefaling om at udskyde slutdeponeringen af det radioaktive affald, som i dag befinder sig i Risø-området nord for Roskilde. 
I de sidste seks år har det ellers været meningen, at det skulle deponeres i en af fem kommuner (2) fjernt fra hovedstaden.
Indholdet af ministerens brev er, som man kunne vente. 
Hvis regeringen får folketingets tilslutning, skal affaldet deponeres i ca. 500 m’s dybde, som
”regeringen (mener) er den sikreste langsigtede løsning”
De geologiske forhold i denne dybde er mangelfuldt kendt og skal derfor undersøges. Det vil tage så lang tid, at uddannelses- og forskningsministeren formodentlig hedder noget andet, når undersøgelsen en gang er tilendebragt. Det er den siddende minister næppe ked af.
Begge parter forsøger at komme af med aben, og det har de forsøgt i mange år:
  • Regeringen ved at fastholde, at beslutningen om den fremtidige opbevaring af det radioaktive affald skal udskydes for guderne må vide hvilken gang
  • Roskilde ved at protestere mod udsættelsen og ved at søge støtte fra kommuner i nærheden

28.1.2013


Det egentlige budskab i brevet skal findes i detaljerne, i dets sproglige udformning.
For det første:
”Imidlertid viser alle erfaringer, også fra udlandet, at lokalisering og gennemførelse af slutdepotfaciliteter kræver grundig forberedelse og ikke kan hastes igennem”
Den fidusprægede fremgangsmåde, der blev benyttet overfor de fem kommuner fra 2011 til 2017 (3), og som nu er opgivet, virkede ikke. Derfor må man nu i gang med en ”grundig forberedelse” af næste runde i spillet om placeringen af det radioaktive affald. Det er ikke rart at tænke på, hvad denne grundige forberedelse mon består i.
For det andet:
”Lad mig i den forbindelse præcisere, at regeringen ikke har foreslået, at der skal ske flytning til et langtidsmellemlager inden slutdeponering i et slutdepot”
Regeringen ønsker ikke det langtidsmellemlager, som borgergrupperne i de fem kommuner har krævet. Den ønsker ikke forskning i andre metoder til behandling af affaldet. Den mener, at borgernes behov for tilstrækkelig, forståelig og upartisk information om atomaffalds-sagen kan dækkes med, hvad man kan finde på Dansk Dekommissionerings (DD’s) hjemmeside (link). Den mener, det er legitimt at påtvinge et lokalsamfund et slutdepot for radioaktivt affald, som vil have meget skadelige virkninger for de mennesker, som bor der.
For det tredje:
”Derfor finder jeg det gavnligt, at kommunen nu deltager i møderne i kontaktforum, hvor interessenter i sagen kan føre en dialog om de emner, der optager dem mest”
Regeringen anser åbenbart kontaktforum for en mentalhygiejnisk foranstaltning, hvor interessenterne kan snakke i rundkredsen om det, der trykker, og føle, at der bliver lyttet til dem. Det bliver der sikkert også (jf. møde-referaterne (link)). Men spørgsmålet er, om de, der lytter, har noget som helst at skulle have sagt, når beslutningerne tages.  
For det fjerde:
”Jeg har stor forståelse for Roskilde Kommunes særlige interesser i denne sag”
Det er tankevækkende at sammenligne den nuværende ministers omsorg for Roskilde Kommunes særlige interesser med en tidligere ministers holdning (4) til de fem kommuner, der indtil for nylig var udpeget som mulige placeringer af det radioaktive affald.
For det femte:
Ved læsning af brevet fornemmer man, at ministeren er blandt venner. Dem beroliger han med, at det i virkeligheden drejer sig om et 
”slutdepot i ned til 500 meters dybde” (min fremhævning)
Til den uklarhed, der er mht. tidsperspektivet (5), føjes nu en uklarhed mht. deponeringsdybden. 
Når man har besluttet, hvilken egn, der skal påtvinges affaldet, vil man derfor ikke være bundet af præcise tilsagn om dybden af depotet. 
Hvem vennerne er, kan ses i brevets nederste linjer:
”C.c. til: UF-ordførere, borgmestrene i kommunerne København, Lejre, Frederikssund samt Egedal, Dansk Dekommissionering og Veddelev Grundejerforening”
I vennekredsen finder man – udover formanden for Veddelev Grundejerforening: 
  • partiernes ordførere på området, hvoraf en del sikkert drømmer om at blive ministre, men som bestemt ikke drømmer om at få denne sag på deres skrivebord
og
  • borgmestrene i kommuner, hvis størrelse gør, at det vil være klogt for enhver minister at stå sig godt med dem.

Det er nærliggende at spekulere på, hvad de mon kan finde ud af.
Noget stort spillerum har de ikke. De statslige myndigheders fattigdom på ideer, utilstrækkelige evne til at kommunikere med befolkningen og manglende vilje til at drøfte andre løsninger end deres egne begrænser mulighederne stærkt. 
Man kan kun se atomaffaldssagen som et valg mellem enten at lade tiden gå eller at skubbe problemerne over på sagesløse medborgere.
Man har malet sig op i et hjørne, ikke kun politisk, men også moralsk.
Det er ikke i orden.

Skrevet af Jens

Henvisninger:
  1. Brev fra Forsknings- og Uddannelsesminister Søren Pind til borgmester Joy Mogensen, Roskilde (8.11.17)
  2. Kommunerne er (med de udpegede deponeringssteder i parentes): Struer Kommune (Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde Kommune (Kertinge Mark), Lolland kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie). 
  3. Der er sagt og skrevet meget om denne proces. Se Annes hjemmeside (link) og følgende kommentarer i Atom Posten: ”Forløbet om Atomaffaldet – indtil nu” (09.09.13) og ”Glædens Dag – og Eftertankens” (10.11.17).
  4. Se Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, sags nr. 0 901 273, dokument nr. 1 305 788. Se også: ”Kommentar: Referater fra Sundhedsministerens møder med Borgmestre og Borgergrupper for radioaktivt Affald” Atom Posten (27.10.13). 
  5. Jf. Pressemeddelelse fra forsknings- og uddannelsesministeriet (19.09.17): ”Langsigtet deponering af atomaffald kræver tid”. Se også kommentar i Atom Posten: ”Atomaffaldet: Glædens Dag – og Eftertankens” (10.11.17).
  6. Brev til Pind: Atomaffald skal væk fra Risø SN 30.9.17
  7. Roskilde vil have flere med i atom-protest sn.dk 4.10.17