tirsdag den 6. september 2016

Atomaffald, Varmeudvikling og Ekspertsvar

5.9.16 fik jeg svar på mine 3 spørgsmål til det uvildige ekspertpanel, som UFM har nedsat i forbindelse med planerne for det danske radioaktive affald.

Jeg spurgte bl.a.

"Hvordan forholder ekspertpanelet sig til
1/ omdefineringen af 233 kg særligt affald?
- Det drejer sig om brugt brændsel, der er lavet forsøg på med høj udbrænding. De 233 kg blev oprindeligt klassificeret som højaktivt affald, men er efterfølgende blevet omdefineret til langlivet mellemaktivt."

Svaret kan ses her i sin helhed.

1. Ekspertpanelet forsvarer myndighedernes omdefinering på baggrund af varmeudviklingen. 

- Men brændselsstave, der har siddet i en reaktor  - hvad enten det har været med henblik på energiproduktion eller forsøg - bør altid betragtes som højradioaktivt affald. Hvad det da også bliver rundt om i verden, hvor det brugte brændsel pt. hober sig op ved atomkraftværkerne. Gør man ikke det, bliver det jo muligt at nedklassificere alt brugt brændsel til langlivet mellemradioaktivt affald ved at blande det med ikke-radioaktivt materiale.

Det er helt urimeligt. Alt brugt brændsel skal naturligvis håndteres og slutdeponeres som højradioaktivt affald. 

2. Ekspertpanelet sætter spørgsmålstegn ved Risøs tidligere klassifikation af de 233 kg særligt affald som højradioaktivt:

"Det er ikke entydigt hvorfor det særlige affald tidligere har været omtalt som højaktivt, men definitionerne og klassificeringssystemerne har ændret sig over tid."

- Herved kritiserer ekspertpanelet indirekte Risøs tidligere chef for affaldshåndteringen gennem 40 år. Han har beskrevet de 233 kg særligt affald i et NOTAT til Folketingets  Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2.2001. Her står bl.a. (min fremhævning):

Der er p.t. ca. 7.200 tons radioaktivt materiale på Risø, der kan opgøres på følgende vis (jf. vedlagte notater af 18. oktober 2000 og 25. januar 2001):
  1. Lavaktivt materiale 3000 tons
  2. Malm 4000 tons
  3. Mellemaktivt materiale 200 tons
  4. Højaktivt materiale 233 kg
Også Risøs tidligere reaktorchef udtalte sig til Information om de 233 kg som værende højaktivt affald, der derfor skal opbevares sikkert i flere hundredtusinder af år:

"Mindst 80 procent af de 233 kilo højradioaktivt affald, som volder Danmark økonomisk uoverskuelige anbringelsesproblemer, stammer fra en Risø-charmeoffensiv over for dansk erhvervsliv fra 1960’erne og 20 år frem.
Det fremgår af et notat, som det statslige forskningscenter Risø netop har udarbejdet, og som Information er i besiddelse af.

Affaldet, som blandt andet indeholder 1,2 kilo plutonium og rester af uran-235, skal opbevares sikkert i op til en halv million år. Det bekræftede Risøs reaktorchef, Mogens Bagger Hansen, over for Information i lørdags." 


  • Det uvildige ekspertpanels forsvar for omdefineringen åbner for en udvanding af IAEA's i forvejen lemfældige kriterier.
  • Det uvildige ekspertpanel bør uddybe sin kritik af den tidligere klassifikation af de 233 kg særligt affald.


Skrevet af Anne 

1/ Links til diverse indlæg om de 233 kg særligt affald

2/ David Rehlings 7 artikler om bl.a. det højaktive affald på Risø

3/NOTAT oversigt over affaldet, 2.2.2001 Her står bl.a. 


"Af identificeret udenlandsk oprindelse fra de i de to oven for stående afsnit omtalte undersøgelser er der kun 14 kg eller ca. 6 %. Ca. 4% af de 233 kg udgøres af småprøver, der ikke med sikkerhed kan identificeres.

Som materiale betragtet består brændslet hovedsagelig af uranoxid, hvor indholdet af den fissionerbare 235U isotop oprindeligt var beriget fra de naturlige 0.7 % til 3-4%, såkaldt lavt beriget uran. Ved neutronbestråling i en reaktor spaltes 235U til fissionsprodukter hvorved der dannes varme og flere neutroner. Nogle neutroner indfanges i 238U, hvorved det langsomt omdannes til 239Pu {{SPA}} hvoraf noget fissionerer {{SPA}} og efterh&a l andre isotoper af neptunium, plutonium, americium og curium. Sammensætningen af det bestrålede brændsel kan beregnes ud fra tidsforløbet for bestrålingen og den efterfølgende oplagring. 


I Hot Cell blev de bestrålede brændselsstave skåret op og udvalgte stykker af uranoxidpillerne blev karakteriseret nærmere. Rester fra disse undersøgelser udgør hovedparten af ovennævnte 233 kg. En del er relativt reelle stykker fra opdelingen af brændselsstavene, men noget forefindes som småstykker i form af f.eks. epoxymonterede mikroskopipræparater eller som skære- og slibestøv fra fremstilling af præparaterne. Nogle brændselspiller blev opløst i syre med henblik på bestemmelse af udbrændingen, og sådanne syreopløsninger er senere bragt på fast form ved blanding med cement og er nu oplagret i tromler.


Det brugte brændsel har ingen fremtidige anvendelsesmåder og kan kun betragtes som brændselsaffald. 
I affaldslagrene befinder sig også ca. 86 gram højt beriget uran, som hovedsagelig stammer fra udviklingsarbejde med fremstilling af forsøgsreaktorbrændsel i forbindelse med det såkaldte DRAGON-projekt (OECD High Temperature Reactor Project), som afsluttedes i 1976. (...) 

4/ Presseresumé 19. februar 2001 - A-kraft-flop efterlod højradioaktivt affald: Fra 1965-84 samarbejdede Risø med Helsingør Skibsværft om reaktorstave til a-kraft. Denne produktion skabte en del af de 233 kg højradioaktivt affald som i dag volder Danmark alvorlige anbringelsesproblemer. Affaldet der indeholder blandt andet 1,2 kg plutonium og rester af uran-235, skal opbevares i op til en halv million år før det henfalder. Stavene blev lavet af beriget uran, som Risø købte i udlandet. Risø indgik dog ikke en aftale med leverandørerne om at kunne levere affaldet tilbage, hvilket kritiseres i Informations leder. Lederen påpeger også, at det ikke kun er det højradioaktive affald, der er problemet. Risøs gæt på hvad det koster helt at afskaffe atomanlægget ligger på 1,2 mia. kroner, derudover kommer udgiften til opbevaring af mindst 7200 ton atomaffald (Inf. s.1).

5/ RisøNyt, 2003, nr 2 side 37: "På behandlingsstationen findes der et anlæg til behandling af radioaktivt spildevand og et lager, hvor der opbevares radioaktivt materiale fra Risø og fra andre brugere som industri og hospitaler. Lagerhallen for lavaktivt affald indeholder 4700 tromler. I en underjordisk betonblok opbevares 80 tromler med mellemradioaktivt affald og affald med langlivede isotoper. Desuden opbevares 250 kg. højradioaktivt brændselsaffald, hvis endelige skæbne endnu er uafklaret".

6/ Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. februar 2002 (min fremhævning)"Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget tilslutter sig beslutningsforslaget. SF lægger vægt på, at det skal indgå i planlægningen, at der skal etableres et reversibelt depot i Danmark til det lav- og mellemradioaktive affald fra dekommissioneringen. Med hensyn til de 233 kg bestrålet brændsel, som er højradioaktivt, finder SF det afgørende, at der findes en reversibel løsning i overenstemmelse med Danmarks officielle linje og OSPAR Decision 2000/1 om, at der ikke skal forekomme udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 9, hvilket vil udelukke oparbejdning af affaldet og dermed vanskeliggøre anvendelse af affaldet til atomvåben."


Ingen kommentarer:

Send en kommentar