torsdag den 3. december 2015

Samme Strategi: Kvanefjeld og Danmarks Atomaffaldsplan

På KNR var der 26.11.15 en god debat Qulaarpaa om REE/uranminen ved Kuannersuit. God, fordi journalisten var inde i emnet, og der var tid til at lytte til både tilhængere og modstandere af projektet. I Danmark venter vi på 5. år på en tv-debat mellem tilhængere og modstandere af den danske plan for slutdeponering af radioaktivt affald pt. på Risø. Den landsdækkende presse ignorerer stort set sagen, da det er en kommune langt fra København, der skal tvinges til at tage atomaffaldet.




Debatten på KNR gjorde det tydeligere for mig, at det er samme strategi, grønlandske og danske myndigheder bruger i uranmineprojektet og i det danske slutdepotprojekt. En s
trategi, der gør, at man som borger sidder tilbage med en fornemmelse af, at der er er tale om et projekt, der skal luskes igennem:

  • De kan ikke lytte til borgernes kritik nu. De må vente på yderligere undersøgelser, på VVM'en osv.
  • De undlader at giver borgerne tilstrækkelige informationer og oplysninger
Når grønlandske og danske borgerne ikke føler sig godt nok informeret, afvises de på absurd vis, ved at man kræver af dem, at de skal vide, hvad de ikke ved:
  • Randi Vestergaard Evaldsen (Demokraterne) Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, spørger (5:15): "Hvad er det for nogle behov, de føler, de ikke har fået dækket?"
  • Fhv. sundhedsminister Astrid Krag (SF/nu S) på høring på Børsen 22.10.12 (26:00) "Hvad er det for en viden, I mangler? Kom med det! Kom med den viden I mangler! Stil den til eksperterne!"
Før en VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, er klar, er det vanskeligt at sige noget konkret om mineprojektet ved Narsaq, blev det sagt i Qulaarpaa. Journalisten spørger Randi Vestergaard Evaldsen (RVE), om hun er villig til at løbe den risiko, der if. eksperten fra Aarhus Universitet altid er ved en uranmine? RVE svarer (båndudskrift 17:30):


"Jamen nu har vi, nu skal vi vente på de VVM'er og VSB'er, hvis vi, vi skal ha, ha, og der, jeg kan ikke tage en konklusion nu. Jeg har ikke set noget, hvor der står, og der, det tager jeg først, efter jeg har fået det materiale, hvor jeg kan tage stilling til det."

Fra Dansk Dekommissionering lyder det, at kun hvis endelige sikkerhedsanalyser viser, at depotet er sikkert, kan det blive til noget. 

Når man spørger til, hvad der skal ske med f.eks. de 1130 tons tailings/ affald fra forsøg på Risø med udvinding af uran fra Kvanefjeld, så får man at vide, at det ikke er sikkert, at disse tailings, der nu ligger dækket af vand i 2 bassiner, skal i slutdepotet.


Andre paralleller
  • Mange borgere i nærheden af Kuannersuit-minen og af de 6 udpegede danske slutdepotsteder føler sig utrygge ved diverse risici: Kan man bo i nærheden af minen? Af slutdepotet? Kan jeg fortsat drive landbrug? Kan jeg drive økologisk landbrug? Vil det påvirke turismen? 
  • Borgerne føler sig ikke tilstrækkeligt informeret og oplyst 
  • Borgerne (og i Danmark også de 5 berørte borgmestre) føler sig ikke tilstrækkeligt inddraget 
  • Borgere i både Danmark og Grønland forsøges beroliget med, at der kommer flere høringer 
  • Myndighederne i Grønland kan ikke sige noget præcist om mineprojektet, før der er en stedsbestemt VVM, oplyser RVE. I Danmark kan man først lave slutdepotkonceptet og den endelige sikkerhedsvurdering, når man ved, om slutdepotet skal ligge i ler (Kerteminde, Rødby, Thise eller Skive Vest) eller i granit (Østermarie/Bornholm). Indtil det sker, har vi kun denne overfladiske legetøjsklods-model:



I Danmark rejste en professor i miljøret tvivl om lovligheden af miljøvurderingen af slutdepotplanen, der blev kritiseret for at være overfladisk.

Uafhængige institutioner og miljøvurderingsfirmaer?


Hverken i Grønland eller i Danmark er der uafhængige institutioner, hvor borgerne kan hente neutral information og oplysning om henholdsvis uranudvinding og deponering af radioaktivt affald. DTU, GEUS og SIS er allerede involveret i slutdepotprojektet. Jeg spurgte en brevkasse på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, vedrørende DD's omdefinering af højaktivt affald til en lavere kategori, og det eneste, den ansatte kunne svare mig, var, at han var sikker på, at DD ikke vil gøre borgerne noget ondt!

Til sidst vil jeg spørge, om man kan tale om uafhængige institutioner og firmaer, når man går ind og ud ad døren hos hinanden ansættelsesmæssigt?

F.eks. kommer en ansat i mineselskabet fra den virksomhed, der skal lave den uafhængige miljøvurdering.

I Danmark er det Statens Institut for Strålebeskyttelse, SIS, der skal endeligt godkende, om slutdepotet er sikkert nok. En tidligere ansat herfra var på et tidspunkt ansat hos DD. Nu er han tilbage i SIS.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar