torsdag den 13. november 2014

Atomaffald: Atom Postens 13 Spørgsmål om Slutdepot til rød Erhvervsklub

Atom Posten overvejer at indbetale 15.000 kroner til Socialdemokratiet for at blive inviteret til møde for særligt udvalgte i den nye røde Erhvervsklub.

Atom Posten vil gerne drøfte samfundets problemer og kende til vilkårene for politiske beslutninger. Da meget tyder på, at planen om et slutdepot for radioaktivt affald risikerer at ende med en miljøkatastrofe, vil Atom Posten gerne i tide drøfte denne sag, så vi ikke kommer til at skabe en ny Høfde 42.




Her er Atom Postens spørgsmål, så formanden kan være forberedt:
  • Hvorfor har sagen om et slutdepot for radioaktivt affald være tåget og fuld af ikke-svar og fordrejninger, når B48 vedtaget i 2003 lagde vægt på åbenhed? "Regeringen vil i denne proces udover de sikkerheds- og miljømæssige m.v. forhold også lægge stor vægt på åbenhed over for og medinddragelse af Folketinget, befolkningen samt kommunale og andre myndigheder".
  • Hvorfor vælger man en ikke-bæredygtig løsning, der angiveligt kommer til at skade borgere og deres efterkommere i mange generationer i et af de 6 udpegede områder som følge af uundgåelig udsivning jf. COWIS forstudie fra maj 2011, side 216.
  • Hvorfor vælger danske myndigheder at følge de laveste standarder for klassifikation af radioaktivt affald, nemlig IAEA's, der er sat så lavt, at alle lande kan være med?
  • Hvorfor har Danmark ikke ambitioner om høj grad af borgerinddragelse, men har valgt en tilgang "Ignored society"
  • Hvad er det, der gør, at ministeriet tror, de kan tvinge en kommune til at huse et slutdepot for radioaktivt affald?
  • Hvorfor har Danmark ingen ambitioner, men vælger en discount-model for slutdepotet, hvor man deponerer kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont?
  • Hvorfor graver man evigt giftigt affald ned, såsom bly, beryllium, uran og cadmium?
  • Hvorfor vælger man at gå den bagvendte vej: at finde en placering af slutdepotet først og derefter udtænke slutdepotet, mens man klamrer sig til sikkerhedsanalyser?
  • Hvorfor findes der ikke en kompetent tilsynsmyndighed, der er uafhængig af de organisationer, der har med affaldssagen at gøre jf. EU direktivet af 19.7.2011? (1) Hvordan kan SIS være uafhængig tilsynsmyndighed, når de er en del af Sundhedsstyrelsen, der igen er en del af SUM. 15. juni 2011 repræsenterede en SIS-ansat således SUM ved et borgermøde i Kerteminde.
    27.10.14 svarede DG Energy i Europa Kommissionen flg. til en dansk borger, Kim Degn Pedersen:

    "Directive 2011/70/EURATOM requires Member States to establish a competent regulatory authority in the field of safety of spent fuel and radioactive waste management. Such an authority has to be separated from any other body concerned with the management of spent fuel and radioactive waste. The importance of an independent regulatory body is also required by the international safety standards of the IAEA and the Joint Convention on the Safety of Spent Fuel and Radioactive Waste Management.

    According to Directive 2011/70/EURATOM, all Member States are required to communicate the content of their national programmes for spent fuel and radioactive waste management to the European Commission for the fist time by 23 August 2015. These programmes will be assessed by the European Commission with respect of their compliance with the Directive's provisions. 

    In case that a Member State fails to transpose and implement the provisions of the Directive 2011/70/EURATOM, an infringement case can be launched by the European Commission." Citat slut.
  • Hvorfor er der ikke inddraget uafhængige eksperter til at granske slutdepotkonceptet og processen som lovet i Beslutningsgrundlaget side 48? Det er for sent at inddrage dem i projekteringsfasen. Hvorfor vil SUM mfl. ikke kigges i kortene af uafhængige eksperter?
  • Da ingen af de involverede myndigheder træder åbent frem og lovpriser et slutdepot, dvs. nedgravning (2) og dermed glemsel af det radioaktive affald, må man spørge, om myndighederne selv har mistet troen på slutdepotet, men alligevel føler sig pressede til at gennemføre planen? 
  • I så fald må man spørge, hvem er det bagved, der presser på? Her vil den røde erhvervsklub være til stor nytte, for nøglen til forståelsen for, at det radioaktive affald skal væk nu, kunne evt. ligge hos erhvervslivet. If. eksperter kunne affaldet nemlig blive liggende på Risø uden helsefysisk risiko de næste 100 år. Fra en minihøring 2005 side 4:

    "Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation."
  • Hvad er argumentet for at skade kommende generationer med et discount-slutdepot for radioaktivt affald?
Skrevet af Anne

Links


Artikel 6

Kompetent tilsynsmyndighed

1. Hver medlemsstater opretter og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed inden for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed funktionelt er adskilt fra alle andre organer eller organi­sationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale, herunder elektricitetsproduk­tion og anvendelser af radioisotoper, eller med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, for at sikre dens faktiske uafhængighed af uretmæssig påvirkning af dens tilsyns­funktion.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed tildeles de juridiske beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den kan vare­ tage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, litra b), c), d) og e), omhandlede nationale rammebestemmelser.


2. DD siger ofte, at et slutdepot ikke betyder nedgravning, men samtidig oplyste myndighederne ved en minihøring i 2005 (side 4), at et terrænnært slutdepot ikke kan lade sig gøre på grund af det langlivede affald:

"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar