onsdag den 7. december 2016

Det særlige Atomaffald - igen igen

Det uvildige ekspertpanel(DUE’s) svar på vores indvendinger mod deres tidligere svar kan læses her.
Formålet med denne kommentar er at præcisere, hvad der efter vores mening er kernen i denne sag. Et NOTAT om de grundlæggende begreber, som er aktuelle i denne forbindelse, findes her.
Sagen drejer sig om de 233 kg særligt affald. Det består af brugte brændselsstave fra forsøg med høj udbrænding, som blev udført på forsøgsstation Risø.
Indtil 2001 blev dette affald klassificeret som højradioaktivt, men er senere af de danske myndigheder blevet omdefineret til langlivet mellemradioaktivt affald. 
Det internationale Atomenergiagenturs retningslinjer for klassifikation af radioaktivt affald kan ses her. De er baseret på affaldets specifikke aktivitet, altså på aktiviteten per rumfangsenhed.
For at beregne den specifikke aktivitet af en bestemt mængde affald er det altså nødvendigt at kende både aktiviteten og rumfanget af affaldet. 
Aktiviteten af det særlige affald er ifølge firmaet Dansk Dekommissionering (DD), som siden 2003 har haft ansvaret for opbevaringen af det danske radioaktive affald
 758 TBq  =  7,58 · 10^14 Bq
Det svarer til, at der sker 758 000 000 000 000 radioaktive henfald hvert sekund.
Denne værdi står fast. Det er rumfanget af det særlige affald, vi er uenige med DD og DUE om.
DD opgiver det til 1 m3, nemlig som det samlede rumfang af de beholdere, affaldet opbevares i på Risø. DUE har baseret sine svar på denne værdi.
Vi mener, at den korrekte værdi af rumfanget bør være rumfanget af de brugte brændselsstave, før de blev emballeret. Vi mener, at det er disse stærkt radioaktive brændselsstave, der er problemet, ikke de materialer, man har valgt til emballering af dem. 
Forsvarlig emballering af brændselselementerne kræver naturligvis, at de omgives med en passende mængde ikke-radioaktivt materiale, som kan absorbere strålingen fra dem. Men denne emballering kan udføres på mange måder, og det giver et betydeligt spillerum for rumfanget af affaldet efter indpakningen. Det medfører på sin side en betydelig vilkårlighed i den resulterende, specifikke aktivitet.
Rumfanget af de brugte brændselsstave, da det overgik til status som radioaktivt affald, har derimod en veldefineret værdi, som er uafhængig af, hvordan man siden har valgt at beskytte personalet på DD og andre tilstedeværende mod strålingen.
Det er vores begrundelse for at vælge rumfanget af de ”rå” brændselsstave som udgangspunkt for beregning af den specifikke aktivitet af det særlige affald.  
I sit svar påpeger DUE, at værdien af dette rumfang ikke er offentligt tilgængelig. 
Vores svar hertil er, at det drejer sig om brugte brændselsstave, og derfor har de danske myndigheder været forpligtet til at indberette oplysninger om deres historik, herunder deres rumfang, til Euratom. Så selvom oplysningerne måske ikke er offentligt tilgængelige på nuværende tidspunkt, må de kunne fremskaffes.  
Hvorfor har DUE ikke for længst krævet, at DD offentliggør disse oplysninger?
Men også uden dem kan man få en ide om rumfanget af brændselsstavene. Når man ser på de materialer, de er lavet af, må vægtfylden af dem ligge i nærheden af 10 000 kg/m3, altså ca. det 10-dobbelte af vands. Da man ved, at de vejer 233 kg, bliver rumfanget ca. 0,0233 m3  =  23,3 L.
Vi bliver nødt at understrege, at vi naturligvis ikke har krævet, at dette stærkt radioaktive affald skal tages ud af sin emballage, så det kommer til at udgøre en helbredsmæssig trussel mod DD’s personale. Som forklaret ovenfor er det slet ikke nødvendigt, og vi forstår ikke, hvorfor DUE nævner det i sit sidste svar.
Uenigheden mellem DUE og os består altså i, at mens DUE hævder, at rumfanget skal sættes til 1 m3, så hævder vi, at det bør sættes til meget lavere værdi, ca. 0,0233 m3, i hvert fald indtil DD har fremskaffet nøjagtigere oplysninger. Vores forventning er, at disse nøjagtigere oplysninger ikke vil ændre rumfanget væsentligt.
Bruger man DUE’s værdi for rumfanget, fås en specifik aktivitet på 
 7,58 · 10^14 Bq/m3
Bruger man ”vores” værdi for rumfanget, fås 
 3,25 · 10^16 Bq/m3
for den specifikke aktivitet, altså godt og vel 40 gange så meget.
Af disse to værdier er den første under, og den anden over, IAEA’s grænse mellem højradioaktivt og langlivet mellemradioaktivt affald.
Internationalt er der bred enighed om, at højaktivt affald skal isoleres sikkert fra biosfæren. Dyb geologisk deponering anses for at være den bedste måde at beskytte mennesker og miljø mod radioaktiv stråling. Det må under ingen omstændigheder anbringes i et af de discount-slutdepoter, som de danske myndigheder har foreslået. Da anlægsudgifterne for dybe geologiske depoter er langt større end for overfladenære, har diskussionen om rumfanget af det særlige affald derfor en vigtig økonomisk dimension. 
Desuden springer det i øjnene, at omdefineringen fandt sted omtrent samtidig med beslutningen om, at det danske radioaktive affald skulle slutdeponeres.
Vi mener derfor, at  
som har foretaget denne omdefinering eller sagt god for den, skylder de borgere, der risikerer at få et slutdepot for radioaktivt affald i nærheden af deres hjem, en forklaring. 
De bør overbevise dem og alle os andre om, at det ikke er af økonomiske grunde, at det særlige affald er blevet omdefineret fra højradioaktivt til langlivet mellemradioaktivt affald.
Jo mere uvildige, disse institutioner/paneler foregiver at være, desto større er vores forventninger til deres forklaring.

Skrevet af Jens og Anne

DDs NOTAT (12.11.2013): Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling og SIS' kommentar hertil (26.11.2013)


onsdag den 30. november 2016

Breaking News: Thorium er ikke Grundlaget for den nye Regering

I regeringsgrundlaget hedder det på side 76:

”Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier”.


Som støtte til a-kraft er denne sætning forbeholden, for nu at sige det mildt.

Man har ikke engang undersøgt, om der er barrierer for forskning i, hvordan man bruger Thorium som brændstof i stedet for Uran i en reaktor. Man nøjes med at insinuere, at sådanne barrierer findes, og overlader det til læseren at gætte, hvem der har indført dem.

Denne sætning i regeringsgrundlaget skal derfor ikke opfattes som en forsknings- eller energipolitisk markering, men bare som et forsøg på at signalere, at man i regeringspartierne ser fremad, hvor andre hænger fast i vanetænkning og fordomme.

Og regeringsgrundlaget i øvrigt lover intet om indførelse af a-kraft. Erfarne politikere ved naturligvis, at de skal undgå denne politiske Bermuda-trekant.

Den citerede sætning viser derfor intet af betydning, når det drejer sig om trekløver-regeringens hensigter.

Men den viser noget andet. Noget, som ikke kun har at gøre med den ny-tiltrådte regering, men som angår alle de regeringer, der har siddet i de sidste mange år.

Den viser, at politikerne bliver ualmindeligt dårligt rådgivet om dette emne, og at de er blevet det i så lang tid, at alle efterhånden har affundet sig med, at det ikke kan være anderledes.

Ingen rådgivere har hjulpet deres ministre til at se kompleksiteten af de problemer, der er forbundet med a-kraften i alle dens aspekter: Udvinding af Uran og Thorium, sikker drift af a-kraftanlæg, dekommissionering af udtjente reaktorer, forsvarlig opbevaring af radioaktivt affald af enhver art osv. osv.

Men mange rådgivere har – villigt bistået af folk fra den lidt for kreative klasse – produceret imponerende mængder af prosa og dyre radio- og TV-programmer, hvor der reklameres med alt fra sikker slutdeponering af radioaktivt affald til CO2-fri a-kraft. De nye ministre var dårligt nok kommet ud af porten på Amalienborg, før P1 var på pletten med en udsendelse om dette emne, der i sin en-øjethed var helt, som den slags udsendelser plejer at være.

Enhver burde kunne se, at der må være forskel på forhåbningerne til en fremtidig teknologi og realiteterne i en eksisterende. Men de fleste af os vil hellere drømme om en problemløs fremtid end plages med trælse (men desværre reelle) problemer som miljø-ødelæggelse, global opvarmning og radioaktivt affald.

I offentligheden bliver der derfor taget godt imod den slags ævl, fordi det fritager modtagerne fra at sætte sig ind i emnet og tænke selv.

Problemet bunder i, at den teknisk-naturvidenskabelige tankegang er helt underlagt den politiske, når dette emne (og andre lignende, jf. MRSA-skandalen) behandles i centraladministrationen. I disse kredse er der et ukendskab, ja næsten en blindhed, overfor hele den verden, som ingeniør-, sundheds- og naturvidenskaberne udgør. Det sætter sine spor i de beslutninger, der bliver truffet.

Når den nye regering vil fjerne barriererne for forskning i thorium-baserede teknologier, er det derfor ikke et signal om, at man vil gå nye veje.

Det er et signal om, at man vil fortsætte ad den eneste vej, man kender. Overfladiskhedens, de flotte formuleringers og de delvise sandheders vej. Ordene er måske nye, men rådvildheden er den samme.

Den vej fører ikke til et friere, rigere eller mere trygt Danmark.

Jens Bjørneboe, (ikke helt) forhenværende kommentator

Link

  • Atomkraft i regeringsgrundlaget 
    Efter årtier på den politiske sorte liste er A-KRAFT-teknologien nu tilbage i regeringsgrundlaget for den nye VLAK regering. Tilbage i 1985 besluttede Folketinget ellers, at atomkraft helt skulle undgås af Danmarks energiplanlægning. Ned med akraft - op med vindmøller. Men en lidt ensom sætning har sneget sig ind i regeringsgrundlaget for den nye regering. I afsnittet om Grøn Omstilling nederst på side 76 i dokumentet står der: "Thoriumbaserede teknologier: Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier." En af de forskere der glæder sig over den her nye åbning for a-kraftforskning i Danmark er kernefysiker og direktør Troels Schønfeldt fra reaktorteknologifirmaet SEABORG, der som de første i verden har opfundet en helt ny måde at lave atomenergi på. Vi fangede ham tidligere på dagen for at få en forklaring på hvad de gør. Medvirkende: Troels Schønfeldt; kernefysiker og direktør fra reaktorteknologifirmaet SEABORG Kirsten Hjerrild Nielsen; Nuklear Ekspert og sektionschef Dansk Dekommisionering

Atomaffaldet: Slutdepotplanen der gik i Hundene
























- I Kælderen du ved i Børsgade 4 ligger Slutdepotplanen på Hylde i Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens Mellemlagerplanen er oppe hos Ministeren for at blive vendt og drejet yderligere. 

- Det er løjerligt, at Slutdepotplanen nu ligger i den Bygning, der tidligere husede Miljøministeriet. Her burde retteligen det radioaktive Affald høre til her, sagde Venstres ordfører i 2009, dengang Slutdepotplanen hørte under Sundhedsministeriet: "Jeg hørte også ministeren hviske lidt dernede om, at i bund og grund hører det her til i Miljøministeriets regi - og det er jeg ganske enig med ministeren i - og ikke i Sundhedsministeriets regi, for slutdepoterne skal tage noget fra Risø, og det har jo ikke meget at gøre med det arbejde, der foregår på sundhedsområdet. Der kommer lidt fra vores hospitaler osv., kontaminerede handsker og alt muligt andet, men det er jo peanuts i den her sammenhæng, og derfor hører det til et andet sted."

Ingen vil have
 Møgsagen om det radioaktive Affald, så nu ligger Slutdepotplane
n i UFM's kolde og klamme Kælder. 

En Møgsag! Slutdepotplanen skammer sig over, at ingen vil røre ved. Somme tider er den blevet stillet om bag en Dør og glemt. Nu er den så lagt på Hylde i Kælderen. Den fryser, er ensom og savner at skændes med Mellemlagerplanen, hvem den betragter som sin Familie.

Jalousien klemmer hver fiber i dens Blade. Den vil også gerne vendes og drejes og beses fra alle Kanter med Bomuldshandsker på en bordeaux-farvet Fløjspude med Kvaster og blive dialogeret om i Kontaktforum i Bredgade. Den bryder sig ikke om at være så billig som overhovedet mulig, en tarvelig Slutdepotplan, der altid bliver kritiseret og aldrig er god nok. Den mindes med Væmmelse Damgaard Larsens (V) ord i 2002:

"Med hensyn til eventuelt at flytte affaldet til et andet sted er det også fuldstændig rigtigt, at der er problemstillinger og omkostninger forbundet med det. Men det er bl.a. det, den anden del af beslutningsgrundlaget skal tage stilling til: hvordan kan det klares på den mest hensigtsmæssige måde, og hvordan kan vi skabe et økonomisk grundlag, der gør, at det kan gøres så billigt som overhovedet muligt?"

Slutdepotplanen har tit Bladpine på grund af Urantailings, der skvulper rundt på dens Sider og det særlige Affald, der svier og brænder gennem alle Bladene. Ingen tager Notits af dens Smerter. 

Slutdepotplanen har dog hørt nogen tale om den, når de sidder på Bænken og ryger udenfor Kældervinduet, der altid står åbent. "Åh den dumme Møgsag" sukker ChefkonsulentenAltidVenligMedMangeOrd. "De spørger og spørger, og jeg svarer og svarer". - "De? Hvem de? Nå dem de. Du Mener Borgergrupperne og min Penneveninde, chefredaktricen på Atom Posten? Du bør svare dem mere udenom", siger den tidligere ansvarlige Kontorchef fra Sundhedsministeriet, der nu er på Pension og savner den daglige Rutine med at svare Borgerne udenom på Spørgsmål om Slutdepotplanen og derfor lufter sin lysebrune Moppe der, hvor Slutdepotplanen ligger. En Slutdepotplan som han som engang mangeårig Formand for den tidligere Tværministerielle Arbejdsgruppe stolt har noget af Æren for. "Du må godt låne min Mørkelygte, så du kan have en i hver Hånd".

Slutdepotplanen har set mange Ministre passere - 10 ialt: Birte Weiss, Helge Sander, Jakob Axel Nielsen. Bertel Haarder, Astrid Krag, Nick Hækkerup, Sophie Løhde, Esben Lunde Larsen, Ulla Tørnæs og nu Søren Pind. 

Slutdepotplanen er faktisk lettet over, at Søren Pind nu er ansvarlig minister. Selvom den godt kunne lide Minister nr. 9 Ulla Tørnæs.  Pind ved, hvad Forurening betyder for Miljø og Mennesker. Den er bange for, at Affaldet vil blive lagt ved Østermarie tæt på JOBO-Land. Den nye Minister stammer fra Bornholm, og han må kende til Sprækkerne i Granitten. Han vil synes, det er tarveligt at sende Atomaffald til den dejlige Ø, når man nu skriver i Forstudiet fra 2011, at det vil sive ind og ud, hvilket betyder sive ud i Bølshavn. Slutdepotplanen drømmer om, at den nye Minister kommer forbi for at bladre i den og synge, så den glemmer Bladpinen og bliver lullet i Søvn. Åh, at høre hans dejlige Stemme:

Som dybest brønd gir altid klarest vand,
og lifligst drik fra dunkle væld udrinder,
så styrkes slægtens arv hos barn og mand
ved folkets arv af dybe, stærke minder.

(...)
Du pusling-land, som hygger dig i smug,
mens hele verden brænder om din vugge,

mod dig vort håb og mandomsdrømmen går,
når landsbyklokken signer dine strande,
når aftenrøden højt i skyen står
og sænker fredens korstegn på din pande.
Lad mig kun flagre hen som blad i høst,
når du, mit land, min stamme, frit må leve,
og skønne sange på den danske røst
må frie, stærke sjæle gennembæve.

Da står en ny tids bonde på sin toft
og lytter ud mod andre lærkesange,
men himlen maler blåt sit sommerloft
og rugen gulnes tæt om vig og vange. (1)

For nylig skete der noget underligt. Slutdepotplanen skal pludselig tages frem fra Hylden og bæres hen i Bredgade den 14. december, hvor der er Møde i Kontaktforum med Gløgg og Æbleskiver. Det ved den, for en Morgen kom en Praktikant ned i Kælderen for at tage fat i dens Blade, ryste dem på Plads og sætte dem i et pænt Omslag med en fin Forside med Kornmarker, Valmuer, Solskin og Datoen 14. December 2016. Det gjorde lidt ondt, for Praktikanten havde lige været på Neglebar og fået lavet Negleekstentions.

Praktikanten kunne godt se, at Slutdepotplanen havde Bladpine og var ked af det, for nogle af Siderne var gennemblødte. Praktikanten drømte om at blive Embedsmand og holde Mørkelygten i Sager, så hun vil drage Omsorg for Slutdepotplanen. Ministeriet skal spare, og derfor skal hun præsentere den, for nu er der så mange Ministre, der skal have Løn og "Efter"Løn, og der skal være Skattelettelser, for det er synd for de Rige, og der skal stadig kastes Bomber, der koster flere hundrede Tusinde Kroner pr. Stk., og der skal bruges Penge på Forskning i Thorium reaktorer: "Unbelievable", skrev Slutdepotplanens hollandske Penneven. "That’s money down the drain. Thorium reactors are more than 50 years in ‘development’. If Th reactors were to be so simple, cheap and safe as advertised, why aren’t they applied yet all over the world?

The reason is simple: they are infeasible following from the Second Law of thermodynamics."


Slutdepotplanen får mere og mere Bladpine. Den vender og vrider sig, for nu skal GEUS hasteundersøge Danmark i cirka 500 Meters Dybde, og det synes Slutdepotplanen er underligt at gøre på fire Uger. Den har hele tiden været usikker på, om den ville blive hevet frem igen, og selv om den gerne vil kigges på og bladres i og snakkes om - forfængelig har man da Lov til at være - så ønsker den ikke blive til et billigt og farligt Slutdepot, hvor det siver ud i Bølshavn, Kerteminde Fjord, Østersøen eller Limfjorden. Det er svært nok at være en virtuel Slutdepotplan, der hele Tiden viftes med som sikker, der kun bliver til noget, hvis SIS-manden endeligt godkender den. Og hvorfor skulle han ikke godkende den, når man nu så gerne vil gøre Risø til Greenfield, så Europas største Cleantech Park kan strække sig fra Frederiksborgvej til CPH uden det beskidte Atomaffald.

- Hvordan kan GEUS nå at kombinere seimiske Data med Informationer fra Boringer, der når ned i den Dybde, man vil undersøge på 4 Uger?

- Kan det overhovedet lade sig gøre at lave et dybt geologisk Slutdepot, når Danmarks Undergrund, over geologisk Tid, ikke er har været stabil, og Undergrunden er gennemsat af mange Forkastninger jf. GEUS Rapport 2010/124.

- Hvem skal Slutdepotplanen spørge, der er uvildig? Det vildigeuvildige Ekspertpanel?

Slutdepotplanen er stiv af Skræk, for samtidig med Kontaktforums Gløgg og Æbleskiver i Bredgade holder ERDO-arbejdsgruppen møde hos Dansk Dekommissionering-ViSvarerUdenom med Smørrebrød, Øl og Vand. ERDO-Gruppen arbejder på et fælleseuropæisk dybt geologisk Slutdepot for langlivet Affald i flere hundrede Meters Dybde. Men hvilket Land vil have det? Vil Danmark?

Skal GEUS' Hasteanalyse af Danmark i ca. 500 meters Dybde bruges til at fortælle ERDO-gruppen og Folketinget i 2017, at vi kan/ikke kan lave et dybt geologisk Slutdepot? Og hvis vi evt. kan lave et dybt geologisk Slutdepot, skal det så bruges som Lokkemad, når Folketinget i 2017 skal vælge mellem Slutdepot og Mellemlager? Og når det så skal bygges om få År, er der desværre kun råd til et Slutdepot à la Alt i et Hul-Billig-Billig i 30 Meters Dybde - Elastiksikkert "fra" 300 År med Affald med aktivitet i mia. af År, fordi der skal være Sænkning af Topskatten, Biler uden Registreringsafgift og nye Kampfly, der kan bombe, så Danmark kan sprede Demokrati og Menneskerettigheder, ligesom i Libyen krigen: "I det politiske spor vil Danmark fastholde fokus på befolkningen med menneskerettighederne som det drivende motiv og være fortaler for inkluderende politiske dialogprocesser." 

- Ellers synes Venstre mfl. nu ikke så godt om Menneskerettigheder og Konventioner: "Toneangivende skikkelser så som finansminister (red. nu Forsvarsminister) Claus Hjort Frederiksen har på de indre linjer ikke lagt skjul på, at han på et personligt plan gerne ser konventionerne fuldstændig ophævet. Omvendt anerkender man her, at det reelt ikke er muligt af hensyn til Danmarks image uadtil." 


- Næh..., og det er heller ikke muligt at ophæve Konventionerne, hvis vi stadig vil være Medlem af EU, hvor Chartret om de Grundlæggende Rettigheder er en del af Traktaten. Men det er noget, der glæder totalitære Regimer rundt i Verden, at vi i Danmark helst er fri for snærende Konventioner og helst vil have en Midtervejstilgang, så Staten kan behandle den enkelte Borger, som det passer den.

Og mht. "inkluderende politiske dialogprocesser", som vi har bombet for, så er mydighederne i Danmark heller ikke så begejstrede. Således har dialogproces været helt fraværende i Slutdepotsagen indtil for et år siden.

Slutdepotplanen har så meget Bladpine, at Bladene krymper sammen i Praktikantens  Hænder, da hun bærer den ud for at lufte den i Børsgade. Tårerne får Bogstaverne til at løbe sammen, så Tryksværten smitter af på Praktikantens fine hvide Hænder. Hun synes, Slutdepotplanen er ulækker, og da hun kommer forbi en Ministersekretær, der er på vej ud ad Døren for at ryge, stikker hun elegant og diskret Slutdepotplanen ind under Trappen. Men her er den pensionerede KontorchefOgÅrelangFormandForDenTidligere-
TværministerielleArbejdsgruppes lysebrune Moppe forsvundet ind for at tage sig en Lur. Den vågner ved lugten af den beskidte Slutdepotplan og bider i den, så den går i Stumper og Stykker, og Tryksværten driver ned ad dens små Mundvige.

Om Aftenen kommer RengøringsselskabetAlleSygeSkalOgsåBidrageiDanmark. De fejer Slutdepotsplanstykkerne op og smider dem ned i den nye Bymolok ved Siden af Rygerbænken.

Snip, Snap, Snude! så er den Slutdepotplan ude. 



Skrevet af Anne


1 Som dybest brønd gi'r altid klarest vand
Tekst: Jeppe Aakjær, 1916
Melodi: Carl Nielsen, 1919


Alle mine fortællinger og eventyr om det radioaktive affald finder du her.








mandag den 21. november 2016

Uranminer og Lokalbefolkning. Eksempel med Niger.




Et af verdens fattigste lande Niger leverer uran til franske atomkraftværker. Så meget at 1 ud af 3 elpærer i Frankrig lyser takket være uran fra Niger (La Croix 2.2.2015).


Men i Niger har 90 % af befolkningen ikke adgang til elektricitet. 



Greenpeace udgav i 2010 en rapport om uranudvinding i Niger "Left in Dust": 


- "In one of the poorest countries in the world, ranking last in the Human Development Index of the United Nations Development Programme (UNDP), where more than 40% of children are underweight for their age, water and access to improved water sources is scarce and almost three quarters of the population are illiterate, the French nuclear giant AREVA extracts precious—and deadly—natural resources, earning billions for its Fortune 5002 corporation, and leaving little behind but centuries of environmental pollution and health risks for the citizens of Niger."  - Her er et videoklip (6 min).

Det franske statsejede firma AREVA er hovedaktionær og operatør i lokale selskaber bl.a. Somaïr og Cominak, der udvinder uran i Niger i ørkenen i Arlit regionen. Somaïr er en open-pit mine og Cominak en underjordisk mine, verdens største underjordiske mine i 250 meters dybde med 250 km gange.




                                                 Foto: Somaïr Areva Maurice Ascani



Niger er en tidligere fransk koloni (1890-1960). I 1957 blev der fundet uran, og siden slutningen af 1960erne har der været gang i uranudvinding. Da partnerskabsaftalen mellem Niger og Frankrig skulle fornyes i 2013, lavede ngo'en OXFAM sammen med ngo'er fra Niger (bl.a. ROTAB) en kampagne, der skulle få AREVA til at overholde Nigers minelov og give afkald på skattefordele. 


Kontrakten med Areva blev fornyet i maj 2014, og royalties på mineraludvinding blev hævet fra 5,5% til 12%. Areva får i princippet ikke længere skattefordele. Men et år efter kontrakten blev indgået, var det stadig ikke lykkedes Oxfam at se den, og Martin Willaume, ansvarlig for industriudvinding i Oxfam Frankrig, siger, at med de aktuelle priser på uran vil royalties fortsat være begrænset til 5,5%. Og da Areva stadig nægter at offentliggøre visse dele af kontrakten, kan man if. Ali Idrissa, koordinator i netværket ROTAB ikke vide, om Nigers minelov bliver overholdt.


(ROTAB er forkortelse for Le Réseau des Organisations pour la Transparence et l'Analyse Budgétaire (ROTAB) « Publiez Ce Que Vous Payez » Niger (Organisationsnetværk for Transparens og Budgetanalyse "Offentliggør Det De Betaler" Niger).

Ali Idrissa, (der også er generaldirektør i den private pressegruppe RTL Niger) siger, at den moms, som Areva nægter at betale til Niger "kun" beløber sig til 10 til 15 mio. euros om året, et minimalt beløb for virksomheden, men det beløb ville være et supplement til statsbudgettet. Det beløb udgør næsten 6% af Nigers uddannelsesbudget og kunne medvirke til at sende 200.000 flere børn i skole.

Da Idrissa på en pressekonference 17.7.2014 opfordrede Frankrig til at respektere Nigers love, og han fordømte visse aspekter i det fransk-nigerske forhold som neokolonialt, blev han arresteret i sit hjem kl. 4 om morgenen sammen med flere kolleger fra ROTAB. Han blev dog løsladt kort efter. Pressekonferencen fandt sted dagen før, den franske præsident F. Hollande skulle besøge Niger.



Ansvarlig uranudvinding?


AREVA har været tilstede i Niger i mere end 40 år sammen med andre selskaber (se Wise Uraniums hjemmeside).  I denne engelsksprogede video kan man se og høre om Arevas "Ansvarlige uranudvinding", både i den underjordiske mine Cominak og i den åbne mine Somaïr. Man hører om lægehjælp til ansatte, omtanke for miljøet og lign.


Men man finder andre informationer på nettet. F.eks. på dette site i en artikel (oversat fra fransk) "Lader Areva sine arbejdere i Niger dø?"  Her ser uranudvindingen i Niger ikke så lyserød ud. Der er ingen lægehjælp for tidligere minearbejdere. Og i de årtier, der har været uranudvinding i Niger, har det nationale sundhedsvæsen kun anerkendt 7 arbejdsbetingede sygdomme.


Atomingeniør Bruno Chareyron, direktør i Criirad, et uafhængigt laboratorium der arbejder med radioaktivitet, siger, at uranminearbejdere er udsat for ydre og indre ioniserende stråling. De er udsat for strålingen i stenbruddene, i de underjordiske miner, i uranudvindingsfabrikkerne, både hjemme og i byen.



I Arlit har CRIIRAD udført omfattende tests og fundet radioaktive gasser i vand og luft og efterkommere af radon i fødevarer. 35 mio tons radioaktivt affald har hobet sig op udendørs siden minedriften i Arlit startede. Afhængig af vinden lækker radongas og dens efterkommere til miljøet. Disse stoffer har siden 1988 været klassificeret af IARC som kræftfremkaldende for mennesker, oplyser Bruno Chareyron. IARC er FNs International Agentur for Kræftforskning under WHO.

På en pressekonference i det franske Senat 12.6.2014 tog Bruno Chareyron fra Criirad og den nigerske NGO Aghirin Man afstand fra de sundheds- og miljømæssige påvirkninger fra Arevas uranminer i Niger og krævede forbedringer. Der er stadig meget at gøre både mht.  beskyttelse af mennesker og miljø mod strålingsrisici og mht. naturgenopretning, når minerne lukker.


I fire ud af fem vandprøver i Arlit regionen oversteg koncentrationen af uran WHO's anbefalede grænse. Historiske data viser en stigning i urankoncentrationen i de seneste tyve år, hvilket kan skyldes påvirkninger fra uranminen. Visse vandprøver indeholdt endog opløste radongasser, nemlig radon 222.


Greenpeace skriver side 29 i rapporten fra 2010, at den radioaktive gas radon kan bevæge sig mange kilometer før den henfalder: 

- "Even though the physical half-life of radon is relatively short (3.8 days), this radioactive gas can cover dozens or even hundreds of kilometres before it totally decays. Radon is an emitter of alpha particles, and its decay results in the creation of short half-life heavy metals (polonium-214 and polonium-218) which also emit alpha particles. Although the radioactivity of radon lasts only 38 days, the half-life of some of its decay products is longer: 138.5 days for polonium-210 and 22.3 years for lead-210. These elements will pose a radioactive risk for many years to come. Inhalation of radon gas and its decay products leads to irradiation of the respiratory passages." 


(...)



- "In the vicinity of the uranium extraction zones, significant quantities of radon are emitted into the atmosphere. This can lead to an accumulation of lead-210 and polonium-210 on soil and vegetation surfaces. This increases the risk of internal contamination of the local population via ingestion of contaminated foodstuffs. Indeed, polonium-210 and lead-210 are among the most radiotoxic of these radionuclides by ingestion. It is clear that the dispersion of radon around uranium mines leaves the inhabitants of the region exposed to serious and potentially fatal health risks."


Skyldes sygdom hos de lokale ørkensand eller uranminen?


Først årtier efter at den første mine åbnede, oprettede Areva i 1999 et miljø- og sikkerheds-udvalg, ogdag skal alle arbejdere bære handsker og masker. 

- “For one occupational disease acknowledged for a French employee of Areva in Niger, how many deceased or sick among the workers of Niger and among those living near the mines and uranium factories because of radioactivity – made invisible by the choices of labor organization?”, asks Philippe Billard from Santé sous-traitance Nucléaire-Chimie, an organization dedicated to occupational health and safety in the nuclear and chemical industries. 

Greenpeace fremhævede i rapporten (Left in Dust 2010) den udbredte radioaktive forurening af luft, vand og grundvand i Arlit, ligesom befolkningens manglende bevidsthed om problemerne:  “The mortality rate due to respiratory diseases (16%) is two times higher than the national average (8.5%)”. 


Areva svarede med at udgive sin egen rapport: Areva and Niger, a sustainable partnership hvor de skriver, at “Greenpeace’s communication relies mainly on public fears and disinformation” og at de allergiske lidelser skyldes virkningen af sand i øjne og lunger og ikke uranudvindigen: “the aggressive effects of sand on the eyes and lungs, not, as Greenpeace implies, to the mining operations”!

Areva: dømt for grov uagtsomhed i 2012


Retten i Melun i Frankrig dømte i 2012 Areva for meddelagtighed i en tidligere uranminearbejders død. Serge Venel døde 59 år gammel i juli 2009 af lungekræft. Han havde arbejdet fra 1978 til 1985 i den underjordiske Cominak-mine. Lungespecialisten havde nogle måneder inden Serge Venels død sagt, at lungekræften skyldtes "indånding af uranstøv", forklarede Venels datter under retssagen.

Men giganten Areva appellerede dommen og vandt den if. AFP i 2013. Appeldomstolen vurderede, at Areva ikke kunne holdes ansvarlig som arbejdsgiver, men at det var det nigerske selskab Cominak, der driver minen, og som den ansatte havde skrevet kontrakt med, skrev AFP, der havde set retsdokumenterne. 
Cominak kan ikke anses juridisk som en filial af Areva, da Areva kun har 34% af aktierne. Da AFP interviewede Venels datter, sagde hun, at appeldomstolens afgørelse ikke kom bag på hende. Areva er en uangribelig gruppe. 



Verdens næststørste uranmine: Imouraren i Niger sat på stand by


Niger er pt. verdens 4. største producent af uran og bliver den anden største, når/hvis byggepladsen i Imouraren starter igen. Areva har udskudt at starte produktionen i Imouraren på grund af dyk i uranpriser efter Fukushima-ulykken og nedlukningen af Japans 43 atomkraftværker (Business Insider  24.10.2015). Urankursen er dykket fra 135 dollars for nogle år siden til 40 dollars i dag (RFI Afrique). Imouraren-minen kan blive den største åbne mine i Afrika og verdens næststørste uranmine. Der forventes produktion i 35 år: 5000 tons om året. Dvs. en fordobling af Nigers nuværende produktion.

I 2015 blev det besluttet at stoppe alt arbejde i Imouraren-minen fra slutningen af august 2015, bl.a. som følge af katastrofale tab i Areva på næsten 5 mia. euros i 2014. 180 ud af 225 arbejdere blev afskediget på den enorme byggeplads Imouraren. De tilbageblevne skal sørge for overvågning og vedligeholdelse af byggepladsen. 



Byggepladsen skulle have været aktiv igen efter 2017, så uranudvinding kunne starte fra 2020. Men de nuværende priser på uran gør det ikke profitabelt at udnytte ressourcerne i Imouraren, så Nigers og Arevas beslutning om at starte Imouraren-minen vil afhænge af markedsændringer.  If. denne artikel på Africa Intelligence fra februar i år forsøger Areva at sælge tilladelsen til uranudvinding i Imouraren.
side 7: Regarding security of supply, since the 1990's EU dependency on imported uranium has remained constant. Taking all fuel loaded into EU reactors in 2014, including natural uranium feed, reprocessed uranium and MOX fuel (mixture of uranium and plutonium oxides), the requirements amounted to 17 094 tU. 

15. Why Areva is pulling back Africa Intelligence12.5.2015